Bogbloggerarrangement: Realisme i YA-Litteratur 2018

Lørdag d. 14. april kl. 13.00 tog jeg elevatoren op sammen med en masse andre dejlige bogbloggere til fjerde sal, hvor forlaget Carlsen har sine kontorer. Vi blev ledt ad de lange gange til det store lokale, hvor eftermiddagens arrangement skulle foregå. Julie (@juliethebookcat) havde samlet et helt fantastisk program til os, og havde sørget for en masse dejlige goodiebags, som var sponsoreret af en række forlag og butikker.

Forfatter Camilla Wandahl og Caroline Ørsum startede ud med at fortælle om deres eget forfatterskab, deres nuværende projekter og om forfatterjobbet generelt. Vi lærte en masse om at skrive realistisk YA-litteratur, og hvordan de to forfattere arbejde forskelligt i forhold til genre og om man skriver i et par.

Herefter fortalte redaktøren Nanna Nørh, som arbejder hos Høst & Søn, om det at være redaktør på YA-litteratur. Hun fortalte hvordan redaktionsmøder foregår, hvordan bunken med uopfrodrede manuskripter ligger i midten og bliver præsenteret en for en. Nanna fortalte også om hvad YA genren kan, som andre genre ikke kan.

Forfatter Ditte Wiese og redaktør Kaya Hoss, begge fra Carlsen, diskuterede hvor hård YA-litteratur må være. Hvis I har læst Dittes “Provinspis”, så ved I, at hun ikke holder noget tilbage. Det skal være råt, det skal være ægte og det skal være en vigtig historie, der skal fortælles. Det nytter intet med hævede pegefingre eller at man lægger låg på emner som sex, alkohol og stoffer.

Forlagschef på Carlsen, Christian Bach, afsluttede eftermiddagen med at gennemgå de kommende udgivelser hos Carlsen. Der var en god blanding fra danske forfattere og udenlandske oversættelser. I stedet for at fortælle hvad bøgerne hander om, gik han i stedet i dybden med, hvorfor bøgerne var blevet antaget.

Tak for et fantastisk arrangement!

Tak til sponsorerne til arrangementet: Forlaget Carlsen, People’s Press, Høst & Søn, Gads Forlag, Tante Te, Coolstuff.dk, Forlaget Brændpunkt, Forlaget Cobolt, Arnold Busck

Kraften af Naomi Alderman

Titel: Kraften   Forfatter: Naomi Alderman  Antal sider: 376
Forlag: Alhambra   Udgivet: 8. marts 2018  Sprog: Dansk

[Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle holdninger er mine egne.]

“Kraften” er skrevet af Naomi Aderman, som udforsker spørgsmålet “Hvad, hvis kvinder havde magten?”. Bogen sætter samfundet på spidsen, og udforsker hvordan kønsrollerne bliver påvirkes, hvis tingene havde været anderledes.

Kraften udvikler sig først hos teenagepiger, men spræder sig så til alle kvinder. Gennem deres nøgler, har de nu mulighed for at give kraftige, elektriske stød. Bogen er udformet som en form for afhandling, hvor fremtidens mand undersøger, hvordan samfundet var før kvinderne havde magten. Vi følger tre personer, og hvordan deres liv påvirkes i gennem ti år. Kvindernes kraft roder op i magtbalancen og sætter kaos løs.

“Kraften” er noget helt særligt. Den er tankevækkende og i den grad provokerende. Den sætter fokus på emner, som vi normalt ikke taler om og tør træde det ekstra skridt, for at vise os, hvordan en alternativ virkelighed kunne se ud.

Selve kvinders overlegenhed i form af “kraften”, tenderer til fantasy-elementet, men hvis man ser bort fra dette, og i stedet ser på de sociale og magtfølsomme påvirkninger denne ændring har i samfundet, er det en helt anden bog. “Kraften” er en bog, der fortjener, at man sætter sig ned og tænker over den. Det er en bog, der virkelig fortjener at blive diskuteret.

Ud over at være en kraftfuld bog, er den desuden både spændende og humoristisk. De fire personers historier var forskellige på hver sin måde, men bidragede alle til at få bogen til at gå op i en højere enhed.

Det eneste som jeg virkelig har af negativ ting at sige om bogen er, at karaktererne ofte kom til at virke flade. De blev remedier for, at forfatteren kunne fortælle sin historie.

“Kraften” af Naomi Alderman kan med fordel diskuteres i læsegrupper. Den får 4 ud af 5 stjerner her fra.

Monsun af stjerner af Katrine Williams

Titel: Monsun af stjerner   Forfatter: Katrine Williams  Antal sider: 356
Forlag: Alhambra   Udgivet: 9. februar  Sprog: Dansk

[Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle holdninger er mine egne.]

“Monsun af stjerner” af Katrine Williams er den første bog i den planlagte fantasyserie. Romanen var ikke lige min kop te, på trods af at jeg havde set frem til at læse en historie inspireret af alkymi og hemmelige ordener.

Stella overlever en drukneulykke, hvor hendes bedste veninde Veronica dør. Hun modtager en perle med rødder til fortiden under oplevelsen. Kort tid efter rejser Stella til Australien, hvor hun skal gå på college og prøve at få lidt afstand til hele episoden. Her møder hun fætrene Castor og Jared, som er både mystiske og tiltrækkende. 

Selve set-uppet til historien overbeviste mig ikke. Mest af alt føltes det forceret og urealistisk. Generelt havde jeg svært ved at komme ind i historien og binde mig til karaktererne. Forholdet mellem Stella og hendes overfladiske mor var akavet og påvirket af uholdbare beskyldninger, som jeg havde svært ved at følge. Ikke kun fordi Stellas mor ikke var en særlig omsorgsfuld mor – selvom karakterer er ubehagelige, så kan de stadig godt være gode karakterer i den forstand – men den måde hun blev beskrevet og reagerede på samt talte til sin datter på var urealistisk i min optik.

Det meste af bogen gik med, at Stella vaklede mellem fætrene Castor og Jared. Først var det den ene, som var tiltrækkende, så den anden. Forstå mig ret, der findes masser af bøger med sådanne romantiske plots, men jeg er bare ikke den største fan. For mig bliver det bare trættende i længden.

Forfatteren skal dog roses for sproget, som gav historien en helt anden kant. Det var modent og tog læseren seriøst.

Selve fantasy-elementet var en smule underspillet det meste af romanen, og først til sidst begyndte trådene at blive samlet og historien faktisk at give mening. Jeg føler, at plottet blev meget vagt, og først rigtig kom i gang på de sidste 50 sider. Her var der dog masser af referencer til alkymi og de hemmelige ordener, som i første omgang havde tiltrukket min opmærksomhed.

Slutningen endte meget brat og lige som jeg faktisk var begyndt at nyde historien, hvilket jeg synes var rigtig syndt. Alt i alt var “Monsun af stjerner” en skuffelse, hvilket er super ærgerligt. 2 ud af 5 stjerner.

Fordærv af Nadia Dalbuono

Titel: Fordærv   Forfatter: Nadia Dalbuono  Antal sider: 435
Forlag: Alhambra   Udgivet: 22. januar 2018  Sprog: Dansk

[Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle holdninger er mine egne.]

“Fordærv” af Nadia Dalbuono er den første del af serien om kriminalkommisær Leone Scamarcio. En fængende krimi med thrillerens spænding. Dalbuono har skabt en roman, som bringer os helt ind i det dybe mørke af Italiens korruption.

Kriminalkommisær Leone Scamarcio er på trods af sin baggrund, som rækker ind i mafiamiljøet, blevet en del af Roms politi. Der dukker afslørende billeder op af en politiker, som tilsyneladende ingen umiddelbar sammenhæng har med den døde mand i Rom og den forsvundne pige på Elba. Scamarcio bliver sat på sagen og bliver, i takt med efterforskningen glider frem, trukket ind i de dybe skygger af magtens korruption.

Det er lang tid siden, at jeg har læst en almindelig krimi, hvis man da kan kalde “Fordærv” for almindelig. Romanen overraskede mig på alle punkter. “Fordærv” er et godt eksempel på, hvorfor jeg elsker krimier. Mit møde med bogen var også mit første bekendtskab med italiensk krimi, og jeg er vild med det!

Scamarcio er en overbevisende hovedperson, hvis familiebaggrund giver ham yderligere dybde. På trods af at han har vendt mafiaen ryggen, så er han ikke bleg for at bruge alternative metoder, for at komme frem til sandheden og til bunds i sagen.

Plottets forskellige strenge er nydeligt spundet ind i hinanden, og balancen mellem plottets udvikling og dybde er imponerende. Det er overvældende at “Fordærv” er Dalbuonos debutroman. Bogen berører teamer og sætter fokus på emner som Italiens korruption og seksuel udnyttelse af børn. Romanen er en stærk og mørkt fortælling, og jeg glæder mig til at følge Leone Scamarcio i de efterfølgende bøger. 4 ud af 5 stjerner!

Crooked Kingdom af Leigh Bardugo

Titel: Crooked Kingdom (Six og Crows #2)   Forfatter: Leigh Bardugo   Antal sider: 536
Forlag: Orion Children’s Books   Udgivet: 27. september 2016   Sprog: Engelsk

“Crooked Kingdom” af Leigh Bardugo er den sidste og afsluttende bog i duologien “Six of Crows”. Det er den først serie, som jeg har færdiggjort i år og hold da op, niveauet er sat højt!

Jeg elskede Six of Crows, men jeg tør godt sige, at Crooked Kingdom var endnu bedre! Der er bare mere af det hele: karakterer, spænding og plot. Den her serie er seriøst noget for sig selv. Selvom jeg stadig ikke har fået læst Grisha-trilogien som foregår i samme univers og nogle år inden denne duologi, så er jeg helt opslugt af den verden, som Bardugo har skabt.

Six of Crows og Crooked Kingdom er en af de første duologier, jeg har læst, og jeg er vild med konceptet. Man undgår den typiske “dårlige” 2’er mellem den introducerende 1’er og hektiske 3’er. Og så alligevel … jeg kan ikke få nok af de her karakterer og ville have elsket at have fået en bog til, bare så jeg kunne forlænge den tid, jeg havde med dem. Jeg har allerede lyst til at genlæse de to bøger igen!

Det Leigh Bardugo gør, som jeg ofte mangler i fantasy-romaner er, at dykke ned i hver enkelt karakter. Jeg fik ikke blot et navn og nogle overfladiske beskrivelser. De her karakterer kender jeg helt i gennem. Deres svagheder blev lige så meget fremhævet som deres styrker. Specielt holdt jeg meget af de kapitler, hvor vi fik lov til at vende tilbage til fortiden og se hvordan og hvorfor karaktererne har udviklet sig, som de har.

Allerede nu har jeg bladret tilbage og genlæst nogle af de scener, der er mellem Inej og Kaz. For hold da op, de er bare alt, hvad jeg har brug for. Hvis jeg bare kunne læse bøger som den her hver eneste gang, så ville jeg ikke bede om mere!

Crooked Kingdom var bedre fordelt i forhold til plottets spændingskurver end Six of Crows var. Leigh Bardugo forstår virkelig hvordan, man fortæller en historie, og jeg kan ikke fatte, at jeg aldrig mere vil kunne vende tilbage til de her bøger og ikke vide, hvad jeg går ind til.

Crooked Kingdom og Six of Crows står blandt mine yndslingsbøger of all time. Det her er bøger, som viser hvad fantasy-genren kan. Det her er bøger, som tager genren, læseren og fortællingen seriøst. 5 ud af 5 stjerner.

Six of Crows af Leigh Bardugo

Titel: Six of Crows (Six og Crows #1)   Forfatter: Leigh Bardugo   Antal sider: 462
Forlag: Henry Holt and Company   Udgivet: 29. september 2015   Sprog: Engelsk

“Six of Crows” af Leigh Bardugo er den første i duologien af samme navn. Jeg havde hørt rigtig mange positive ord om både Bardugo og denne duologi, så det var med høje forventninger, at jeg gik i gang med den!

Den kriminelle og geniale Kaz Brekker har fået en opgave. En umulig opgave som aldrig før har været gennemført: han skal bryde ind i The Ice Court. Kaz må samle sig et hold af specielle personligheder, og finde sine bedste tricks frem, for at kunne gennemføre opgaven og modtage den store sum penge.

Okay. Indrømmet. Jeg blev en lille smule skuffet, da jeg læste bagsiden af bogen. Endnu en bog om et umuligt kup? Men allerede fra første kapitel vidste jeg, at jeg sad med en helt anden bog i hånden. Jeg blev hurtigt fanget ind af den magiske, brutale verden som Bardugo har skabt og som oprindeligt stammer fra hans Grisha-trilogi, som jeg stadig mangler at læse. Men det var ikke det bedste af det hele. Nej. Det, der fascinerede mig mest, var karaktererne. Hver på sin måde unik og hver med sin specielle baggrund og grund til, at karakteren var havnet lige netop i The Barrel, et kriminelt og skummelt område i den store by Ketterdam. Specielt Kaz’ historie fascinerede og skærmte mig. På overfladen var Kaz kort for hovedet og tænkte kun på de penge, han kunne få ud af det næste job. Han var knap nok menneskelig og skydede alt for for menneskelig kontakt. Men under overfladen gemte der sig en anden historie, som Bardugo langsomt afslørrede lidt efter lidt.

Plottet var godt, ikke videre kompliceret, men der var nogle små men gode detaljer og tvist med til at gøre det hele en smule mere nervepirrende. Kapitlerne skifter fra karakter til karakter, selvom jeg til tider havde svært ved at se, hvilken person der skulle forestille at fortælle kapitlet – og det hjalp heller ikke, at bogen var skrevet i 3. person. Ud over dette, har jeg dog kun gode ting at sige om denne roman. Hold da op! Det er helt klart en af de bedste fantasy-romaner, jeg nogensinde har læst. Og det har måske noget at gøre med, at selve fantasy-aspektet ikke bliver pustet for meget op, og at der i stedet for fokus på magi er et langt større fokus på relationerne mellem karaktererne og deres udvikling i forhold til plottet.

Jeg glæder mig enormt til at læse den sidste del af duologien! “Six og Crows” får 5 ud og 5 stjerner.

The Melancholy Death of Oyster Boy and Other Stories af Tim Burton

Titel: The Melancholy Death of Oyster Boy and Other Stories   Forfatter: Tim Burton   Antal sider: 115
Forlag: Rob Weisbach Books   Udgivet: 22. oktober 1997   Sprog: Engelsk

Tim Burton står bag en lang række succesfulde film, som alle har det til fældes, at de fremstiller absurde, unikke og mærkelige karakterer. Men Burton har også udgivet denne samling af små digte og fortællinger, som er smukt og til tider makabert illustreret. Her møder vi karakterer, som ikke hører til nogen steder, og som søger accept og et sted at føle sig hjemme. Man sidder med et smil på, når man læser digtene, som er overraskende og har den klassiske Burton-stil, som er svær at beskrive.

Digtene italesætter problemer direkte, men ikke uden et glimt i øjet og en komisk bemærkning. Selvom bogen er relativt kort, så vil jeg helt klart anbefale, at man tager det stille og roligt og gerne læser de små historier flere gange. Og så må jeg ikke glemme at nævne illustrationerne, som også fortjener en god portion opmærksomhed, mens man læser.

“The Melancholy Death of Oyster Boy and Other Stories” er fyldt med sort humor, og hvis man er Tim Burton-fan så er den et must! Selvom illustrationerne er tegnet som skulle de være trykt i en børne-billedbog, så er det langt fra tilfældet: de er makabre og mørke og giver ordene en ekstra betydning.

Jeg var virkelig vild med denne bog, som fortjener 5 ud af 5 stjerner!

Jackaby af William Ritter

Titel: Jackaby   Forfatter: William Ritter   Antal sider: 299
Forlag: Algonquin Young Readers   Udgivet: 16. september 2014   Sprog: Engelsk

“Jackaby” af William Ritter er en underholdende, spændende roman som lægger sig op af Sherlock Holmes-bøgerne, dog med en bemærkelsesværdi forskel: Det overnaturlige er ikke … overnaturligt.

Abigail Rook er netop ankommet til New Fiddleham i New England, hvor hun støder ind i den bizare R. F. Jackaby. Abigail virvles ind i Jackabys verden som detektivens assistent, og snart må hun indse, at det overnaturlige er ganske tydelige fakta, som Jackaby kan se. 

Det første der tiltrak mig min opmærksomhed til William Ritters serie om Jackaby, var ganske enkelt sammenligningen mellem bogen og to af mine yndlings serier: Doctor Who og Sherlock.

Jeg elskede Jackaby fra første side af. Han er distræt, provokerende og uskyldig, og hans stemme er ganske klar. Bogen er fuld af humor og scener, der får en til at trække på smilebåndet. Jeg kan ikke understrege nok, hvor fantastisk hele konceptet med bogen var.

Karaktererne og ideen med serien er virkelig gennemført. Det eneste der haltede en anelse var selve plottet. Der var fart på hele vejen i gennem, mens man langsom blev trukket ind i den paranormale verden, men jeg manglede de store aha-oplevelser eller de klassiske Sherlock Holmes-opdagelser, som man ikke ser komme.

Jeg vil helt klart anbefale “Jackaby”, specielt hvis man savner BBCs Sherlock! 4 ud af 5 stjerner.

Den Magiske Sten af Sissel Moody

Titel: Den Magiske Sten (Forbandelsen over Laitana #1)   Forfatter: Sissel Moody  Antal sider: 468
Forlag: Solvind   Udgivet: 24. oktober 2017  Sprog: Dansk

[Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle holdninger er mine egne.]

“Den Magiske Sten” af Sissel Moody er første bind i fantasyserien “Forbandelsen over Laitana”. En eventyrlig roman til de yngre læsere.

Linea har det svært. Hun føler sig alene og malplaceret. Hendes dage er triste og grå lige indtil hun bliver taget til Laitana, en verden hvor der virkelig er brug for hende. Her må Linea hjælpe det magiske land, som er indhyllet i en forbandelse.

Jeg havde svært ved at komme i gang med “Den Magiske Sten”. Det har nok noget at gøre med, at forfatteren prøver at vise Lineas ensformige liv, hvor der ikke rigtig sker noget – og det var netop det, jeg følte delen før Laitana, var. Men da først fantasy-delen af bogen rigtig kom i gang, var historien både spændende og interessant.

Jeg havde nogle problemer med bogen. For eksempel er der ofte fakta-dumps, hvor jeg fik alt for meget vide i forhold til, hvad jeg kunne holde styr på. Det brød den ellers gode fortællestemme gennem historien. Specielt i starten var der også en del intetsigende dialog og handling. Men ud over dette, var “Den Magiske Sten” en rigtig skøn bog om en pige, som får lov at være helten i sit egen eventyr.

Jeg nød karaktererne og den magiske verden rigtig meget. Karaktererne var spændende og den magiske verden havde dybde, som jeg er sikker på, at vi får lov at opleve i fortsættelsen på serien. “Den Magiske Sten” er en god fantasyroman for yngre læsere, der gerne vil prøve kræfter med længere romaner. 3 ud af 5 stjerner!

Turtles All the Way Down af John Green

Titel: Turtles All the Way Down   Forfatter: John Green   Antal sider: 286
Forlag: Dutton Books   Udgivet: 10. oktober 2017   Sprog: Engelsk

“Turtles All the Way Down” af John Green er en bog, som jeg har ventet rigtig lang tid på at komme til at læse. Og jeg blev bestemt ikke skuffet!

Aza Holmes bliver indblandet i millionæren Russell Picketts forsvinden, da hendes bedste veninde Daisy, beslutter at jagte den store sum penge, der er forbundet med det. Dette kræver at Aza kommer tæt på millionærens søn, Davis, som bor på den anden side af floden. Aza må samtidig kæmpe med sit mentale helbred, som synes at fortsætte nedad i en uendelig spiral. 

“Turtles All the Way Down” er anderledes end John Green andre bøger, ikke kun på grund af det personlige emne men også i form af den tid, der er gået siden Greens sidste bog blev udgivet. “The Fault in Our Stars” var virkelig god, men “Turtles All the Way Down” talte bare til mig på en anden måde. Måske har det noget at gøre med, hvornår man læser John Greens bøger i sit liv; i sammenhæng og med hvilken betydning.

Det var på en måde skræmmende og øjenåbnende at følge Azas rejse i hendes eget hoved. At vise og sætte fokus på mental sundhed og problemer forbundet med dette er svært selv med brug af metaforer til at beskrive smerten – men John Green formåede at gøre dette og tilmed sætte ord på det uden metaforer. Sproget var ærligt og råt og viste sider af mennesker, som normalt er svært at tale om eller sætte sig ind i, hvis man ikke selv har oplevet det.

Selvom bogen ikke først og fremmest var om plottet, så spillede det dog en rolle. Jeg ved stadig ikke helt, hvordan jeg har det med det. På sin vis er det en meget amerikansk historie, men i stedet for at låse mig fast i dette, vælger jeg at se på plottet som en beskrivelse af mennesker og smerte. “Den store afsløring” var ikke videre chokerende, men jeg tror heller ikke, at det var meningen. For det var ikke plottet, som skulle tynge, men en historie om et menneske.

Jeg elskede scenerne mellem Davis og Aza og hvordan, de frembragte mening i kaosset. Men også Daisy havde sin helt egen personlighed: “You pick your endings, and your beginnings. You get topick the frame, you know? Maybe you don’t choose what’s in the picture, but you decide on the frame.”

“Turtles All the Way Down” er den bedste YA-bog jeg har læst i år, og en bog som jeg vil have i tankerne i lang, lang tid. 5 ud af 5 stjerner.