Ravnenes Hvisken af Malene Sølvsten

Titel: Ravnenes Hvisken #1   Forfatter: Malene Sølvsten   Antal sider: 706
Forlag: Carlsen   Udgivet: 1. juni 2016   Sprog: Dansk

Dette er første bog i serien “Ravnenes Hvisken” skrevet af Malene Sølvsten. Genren er fantasy, som tager udgangspunkt i den nordiske mytologi, hvilket gør bogen noget for sig selv.

Anne, der er 17 år og er blevet smidt rundt mellem plejefamilier hele sit liv, har altid kunne se fortiden. En nat ser hun et mord på en pige. Morderen skærer en rune ind i pigens ryg, hvilket bliver startskuddet til den række af mord, som finder sted i det Nordjylland, hvor Anne bor. Anne ser sig selv plantet som omdrejningspunkt for alle de mystiske ting, der begynder at ske. Pludselig vil folk være tæt på hende, og hun må gøre alt for at overleve og stoppe Ragnarok.

Jeg havde hørt rigtig meget godt om Malene Sølvstens “Ravnenes Hvisken”, men jeg var slet ikke forberedt på at blive overrumplet af det plot, som Sølvsten ligger ud for os. Hold da op! Ravnenes Hvisken er en af de bedste fantasy-historier, jeg har læst. Jeg elskede karaktererne, der alle var meget forskellige og langt fra perfekte, hvilket var forfriskende. Ligesom i Nanna Foss’ Spektrum-serie er karaktererne meget forskellige og byder på rigtig meget. Ravnenes Hvisken er dansk fantasy, når det er bedst!

Selvom karaktererne er i fokus, så er det intet i sammenligning med det plot, som er spundet for os. Jeg var hooked på første side af, og blev aldrig træt af plottet, der hele tiden udviklede sig. Fordi man som læser ikke får ret meget at vide, gør det, at spændingen er intens gennem alle 700 sider. Det er virkelig et imponerende stykke arbejde!

Jeg troede, at jeg havde ret godt styr på den nordiske mytologi, men næ nej, det var kun toppen af isbjerget! Den måde hvorpå Malene Sølvsten får blandet den ellers så støvede nordiske mytologi sammen med nutiden, er smuk. Der er så mange referencer og spor, som ikke decideret bliver forklaret, hvilket kun kan betyde en ting: historien om Anne, Luna, Mathias og alle de andre fortsætter i et brag af en 2.’er, som netop er udkommet. Før jeg overhoved havde læst bog 1 færdig, blev jeg nødt til at bestille 2’eren, da jeg simpelthen blev nødt til at vide, hvad der ville ske. Hvis I skal vælge én bog til sommerferielæsning, og ikke har læst Ravnenes Hvisken, så burde I samle den op og læse den med det samme! 5 ud af 5 stjerner.

Geminiderne af Nanna Foss

Titel: Geminiderne (Spektrum #2)   Forfatter: Nanna Foss   Antal sider: 656
Forlag: Tellerup   Udgivet: 7. november 2015   Sprog: Dansk

“Geminiderne” er anden del af Nanna Foss’ Spektrum serie, hvor der virkelig bliver skruet op for tidsrejserne, problemerne og plot twists!

Pi, som er hovedperson i Geminiderne, kæmper stadig sammen med de andre for at forstå, hvad det er, der er sket med dem og hvilke konsekvenser, det har fået og kommer til at have. Men både fortiden og fremtiden banker på døren og lukker op for endnu flere problemer og mysterier og ikke mindst farer.

Hold … da … op! Lad mig bare sige, at den her bog rørte mig følelsesmæssigt (like, wtf?!? Nanna, du kan ikke gøre det her mod os!) og den ramte plet i forhold til karakterudvikling og plot. Jeg er fortsat totalt imponeret over forfatterens evne til at binde løser ender sammen og ligge brødkrummer ud, som viser sig at være eksploderende bomber. Jeg synes at Leoniderne var god, men Geminiderne er simpelthen fantastisk!

Det som gør at Spektrum-serien virkelig skiller sig ud blandt andre fantasy-serier er karaktererne. Jeg er vild med dem alle! Jeg føler, at jeg kan identificere mig med dem, og de har alle deres helt særlige kendetegn, som gør dem unikke hver i sær. Jeg elskede at komme ind i hovedet på Pi, som er hovedperson i Geminiderne. Specielt hendes komplicerede forhold til hendes tvilling, Noah, og deres telepati bød på mange sjove scener, som var vigtige for både plottet og deres udvikling.

Nanna Foss giver svar på nogle af de ubesvarede spørgsmål fra første bog, men efterlader sig godt nok også en hel bunke, som jeg håber på, at tredje del vil give os nogle svar på. Hver gang jeg troede, at jeg havde regnet ud hvor plottet bar hen af, måtte jeg sande, at der liiige var noget, jeg ikke havde tænkt på. Historien blev ved med at være spændende, fordi der netop var så mange bolde i luften både karaktermæssigt og i forhold til de mange løse ender af plottet.

Der er nogle virkelig stærke scener i Geminiderne, som jeg stadig bærer med mig. Jeg kan ikke andet end at anbefale denne bog, for historierne og karaktererne bliver hos en længe efter man har vendt den sidste side. Geminiderne får 5 ud af 5 stjerner.

Krimier: Pendergast-serien

Titel på serien: Pendergast  Forfatter: Douglas Preston & Lincoln Child  Antal bøger i serien: 16
Forlag: Tor Books, Grand Central Publishing (engelsk) og Aschehoug (dansk)  Udgivet: 1995-nu

Selvom jeg primært anmelder fantasy og YA-bøger her på bloggen, så er der også en anden genre, som jeg læser utroligt meget af. Eller … det vil sige, at jeg læser en helt bestemt krimi-serie, som jeg simpelthen elsker. Det er selvfølgelig Pendergast-serien af Douglas Preston & Lincoln Child, som jeg snakker om.

Jeg læste “Dødens Kabinet” tilbage i 2011. Bogen er egentlig 3. del af serien, men jeg vil til alle tider foreslå nye læsere af Pendergast-serien til at starte med “Dødens Kabinet” eller “The Cabinet of Curiosities”, som bogen hedder på engelsk. Dele af serien er oversat til dansk fra engelsk, men da jeg havde læst alle tilgængelige bøger på dansk, måtte jeg springe ud og læse min første rigtige bog på engelsk. “Still Life with Crows” var altså min første engelske bog, jeg læste for, ja … underholdning.

Den første Pendergast-bog som forfatter-parret skrev var “Relic” eller “Forbandelsen” på dansk. Den blev udgivet i 1995 og kick-startede den serie, som jeg holder så meget af.

Hovedpersonen er FBI-agenten Aloysius Pendergast, altid klædt i sort og med sit lyse, næsten hvide hår. Han er en mand omgærdet af mystik, og hans familiehistorie har flere overraskelser og tvist gemt i sig, end man lige skulle tro. Pendergast er ikke en mand, som har mange venner, men de venner han har, er utrolig loyale. I selve serien er der også to separate triologier indkoopereret. Nemlig Diogenes-trilogien (Brimstone, Dance of Death og The Book of the Dead eller på dansk I Pagt med Djævlen, Dødedans og Dødebogen) og Helen-trilogien (Fever Dream, Cold Vengeance og Two Graves). Disse personer er henholdsvis Pendergast bror og afdøde kone. Pendergast er det, man vil kalde en mand, som ikke lader forhindringer stå i vejen for sig. Han arbejder på alternative metoder i forhold til efterforskning, hvilket dog accepteres på grund af hans netværk og høje succes-rate, som dog sjældent går videre til retten.

Jeg kan ikke understrege nok, hvor fantastisk den her serie er. Preston & Child skriver en Pendergast bog hvert år, og jeg er desværre noget der til, hvor jeg snart må vente så lang tid, da jeg er ved at være up-to date med serien. Jeg ville ønske, at hele serien ville blive oversat, men det ser ikke ud til, at forlaget med rettighederne har tænkt sig det. Dog bør det engelske sprog ikke være nogen forhindring for nogen til at begive sig ud på et Pendergast-eventyr!

Jeg har her lavet en liste over rækkefølgen i serien, samt noteret hvis bogen har en dansk oversættelse:

  1. Relic fra 1995, på dansk: Forbandelsen
  2. Reliquiary fra 1997, på dansk: Vejen til Helvede
  3. Cabinet of Curiosities fra 2o02, på dansk: Dødens Kabinet
  4. Still Life with Crows fra 2003
  5. Brimstone fra 2004 (1. del af Diogenes-trilogien), på dansk: I Pagt med Djævlen
  6. Dance of Death fra 2005 (2. del af Diogenes-trilogien), på dansk: Dødedans
  7. Book of the Dead fra 2006 (3. del af Diogenes-trilogien), på dansk: Dødebogen
  8. Wheel of darkness fra 2007
  9. Cemetery Dance fra 2009
  10. Fever Dream fra 2010 (1. del af Helen-trologien)
  11. Cold Vengeance fra 2011 (2. del af Helen-trologien)
  12. Two Graves fra 2012 (3. del af Helen-trologien)
  13. White Fire fra 2013
  14. Blue Labyrinth fra 2014
  15. Crimson Shore fra 2015
  16. Obsidian Chamber fra 2016

Den næste Pendergast bog, City of Endless Night, udkommer 9. januar 2018. Desuden har Preston & Child afsløret, at der kommer en Pendergast tv-serie, hvor første sæson bliver baseret på Dødens Kabinet/The Cabinet of Curiosities.

Jeg håber, at min begejstring for den her serie, som kan beskrives som et blanding mellem Sherlock Holmes og James Bond (selvom jeg ikke er meget for at lave denne sammenligning, da Pendergast er helt sin egen) har smittet af på nogen af jer. Lad mig høre, hvad I synes, hvis I beslutter jeg for at påbegynde serien!

Bogbloggerarrangement: Kvindeliv 2017

Søndag d. 2. juli tog jeg til København for at deltage i et bogbloggerarrangerment omhandlende Kvindeliv på Paludan Bogcafé. Arrangementet var arrangeret af Louise Bach fra thebookcollector.dk og Elena Leah fra litteraturhuset.dk. Kl. 15.00 troppede jeg og en masse andre bogbloggere op på Paludan Bogcafé, hvor vi blev overrasket med dagens første goodiebag.

Herefter var det redaktionschef Sune De Souza Schmidt-Madsen fra Lindhardt og Ringhof, som holdt dagens første oplæg. Han fortalte om oplevelser, han havde fået i gennem tiden med fokus på kvindelige forfattere. Der blev blandt andet diskuteret anderkendelse af kvindelige forfattere vs mandlige forfattere i forhold til prisuddelinger samt forskellen mellem danske og udenlandske forfattertendenser i forhold til kvindelige forfattere.

Efter en kort pause blev det forfatterne fra forlaget People’s Press Agnete Friis og Karen Strandbygaard, der gik på. De fortalte hver især om deres bøger med fokus på kvindelivet og de kvindelige hovedpersoner i deres bøger. Her kom de blandt andet ind på den frygt, man har som mor har, og der blev diskuteret forskelle i forhold til at være mand og kvinde i en forældrerolle. Idet Sune var den eneste mand repræsenteret, måtte han byde ind med sin version af det at være mand.

Da de to spændende oplæg var overstået, blev bordene rykket sammen, og vi gjorde klar til en godt gammeldags omgang pakkeleg. Energien var høj, og der blev både råbt og leet meget. Jeg endte selv med en bogpakke “Ønskemageren” af C. J. Redwine, som jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med.

Vi spiste aftensmad bestående af sandwitch og dagen blev afrundet med ikke mindre end endnu en goodiebag! Jeg nød virkelig eftermiddagen i godt selskab. #bbkvindelig var et super arrangement arrangeret af Louise og Elena, og jeg glæder mig til i fremtiden at deltage flere lignende.

Forårsjagt af Emma Hamberg

Titel: Forårsjagt  Forfatter: Emma Hamberg  Antal sider: 414
Forlag: Aronsen   Udgivet: 4. juli 2017   Sprog: Dansk

[Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle holdninger er mine egne.]

“Forårsjagt” er den tredje bog i Rosengädda-trilogien af Emma Hamberg. Bogen er perfekt til skøn sommerlæsning og kan sagtens læses for sig selv. Man behøver altså ikke at have læst 1. og 2. del af serien om Tessan og den hyggelige, lille Svenske by.
Tessan har sin egen restaurant i Rosengädda, hvor hun tilbereder skøn mad samtidig med, at hun tager sig af sin datter, sin ged og ikke mindst sit eget liv. Det er ikke let, og heldigvis kommer to nye mennesker ind i hendes liv, som begge vil hjælpe. Det har dog sine egne problemer, da grundene vender op og ned på alt.
Det der overraskede mig allermest ved denne bog var, hvor mange vigtige og alvorlige temaer, som Emma Hamberg tager op. På overfladen er alt idyllisk i den Svenske landsby, men alligevel lægger bogen op til eftertanke og ikke mindst debat på flere forskellige fronter.
Jeg nød at læse bogen, der rigtig fik mig i sommerferiestemning. De mange smukke beskrivelser og stunder i Rosengädda, gav mig lyst til straks at tage til Sverige og nyde den svenske, smukke natur og de hyggelige landsbyer.
Det tog mig et kapitler for rigtig at komme ind i bogen, som viste sig at have rigtig skønne karakterer, man kun kommer til at holde af. Det var skønt at se, at ikke alle karakterer er “perfekte”, men at der er mangler og fejl.
Selve plottet var ikke så hurtigt, hvilket gjorde, at det tog lidt længere tid at komme i gennem den, men også at der dermed var længere tid til at nyde bogen. “Forårsjagt” er ikke en bog man skal haste i gennem, men tværtimod nyde i sommervarmen.
“Forårsjagt” overraskede mig meget. Det var både god og underholdende læsning og perfekt at nyde her til sommer. 4 ud af 5 stjerner.

Divergent af Veronica Roth

Titel: Divergent (Divergent #1)  Forfatter: Veronica Roth  Antal sider: 487
Forlag: Harper Collins   Udgivet: 28. februar 2012   Sprog: Engelsk

Jeg må indrømme, at jeg har udsat mit møde med Veronica Roth’s Divergent i frygt for, at den skulle, som mange også har påpeget, minde for meget om diverse andre dystopiske fortællinger. Desværre blev jeg også skuffet over denne ellers hyped-bog.
Tris, vores hovedperson, står over for valget om, at vælge sin kommende fraktion. Verden er inddelt i fem fraktion, og hvilken fraktion man vælger, afspejler både ens personlighed og ens liv. Der findes dog også tilfælde, hvor man ikke direkte, er “udvalgt” til en fraktion. Tris må vælge: vil hun følge sit hjerte, eller sin families ønske?
Okay, jeg var ikke videre begejstret for “Divergent”. Lad os starte med at slå det fast. Den mindede alt for meget om Hunger Games, men havde også træk fra blandt andet Marie Lu’s “Legend” og James Dashners “The Maze Runner”. Disse bøger holder jeg meget af, og Divergent minder mest af alt om en bog, der prøver at efterligne samme mønster, men ikke opnår det på samme måde.
Plottet var mit største problem. Den udvalgte pige, som skal vise sig at være stærk og spille en stor betydning, var lidt for meget et cliché. Desuden kunne man på lang afstand gætte sig til, hvad der ville komme til at ske. Jeg nåede aldrig at føle, at jeg nåede klimaks med denne bog. Først til sidst begyndte jeg at kunne fornemme det, som jeg allerede havde gættet lurede under overfladen af historie. Altså på alle måde forudsigeligt.
Måske er det fordi, jeg ikke længere er målgruppen til denne genre og type bog. Jeg er måske blevet for gammel. Yngre læsere, omkring de 13-år, som jeg var, da jeg læste Hunger Games, vil sagtens kunne få en god læseoplevelse ud af “Divergent”. Den holder dog simpelthen ikke til ældre læsere.
Kærlighedsdramaet mellem Four og Tris føltes forudsigeligt, ligesom de “overraskelser”, som Roth havde lagt ud, var banale og igen, forudsigelige. Desværre skuffede “Divergent” mig, og jeg er ikke sikker på, at jeg vil vende tilbage til det univers, på trods af, at selve handlingen og plottet lagde op til at komme lidt mere i gang i de kommende bøger. Alt i alt giver jeg bogen 1 stjerne ud af 5.

Radiosignalet af Steffen Nohr

Titel: Radiosignalet  Forfatter: Steffen Nohr  Antal sider: 183
Forlag: Rosenkilde   Udgivet: 6. januar 2017   Sprog: Dansk

[Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget og forfatteren. Alle holdninger er mine egne.]

“Radiosignalet” er den femte bog af Steffen Nohr, som har specialiseret sig i at skrive særlig spænding til unge. Efter Steffens Nohrs tidligere roman “Den gemte hemmelighed”, som jeg læste sidste år, var jeg totalt solgt på både genren og skrivestilen.
Peter, vores hovedperson, er havnet i en yderst uheldig situation og må forlade Danmark i 1958 ombord på et skib, hvor han tilbringer de næste ni måneder. Dette er lige indtil skibet opfanget et nødsignal, og de går i land på den mystiske ø, hvor radiosignalet blev udsendt fra. Her lurer farer, gamle hemmeligheder og et uhyggeligt mysterie.
“Radiosignalet” er en spændingsroman fyldt med nervepirrende hemmeligheder og farer bag hvert hjørne. Øen, som Peter og en del af besætningen går ombord på, er bestemt ikke til at spøge med. Ej heller er det, som lurer på dem.
Jeg blev trukket med i Nohrs univers, hvilket er utrolig nemt, når skrivestilen afspejler plottet og tiden, hvor historie foregår i. Det føltes som om, jeg havde opdaget en gemt skat, en hemmelighed, som jeg måtte udforske sammen med vores hovedperson.
Der er måske lidt for mange “pludselig”-sætninger til min smag, men det er til at leve med, når man bare må vende den næste side, for at finde ud af, hvad der sker. Specielt Peters opdagelser i bunkeren var nervepirrende.
Plottet virkede ikke så omfattende som Steffen Nohrs forrige roman “Den gemte hemmelighed”, men alligevel gemte “Radiosignalet” på mange overraskelser under vejs. Bogen var på alle tænkelige måder en fornøjelse at læse.
“Radiosignalet” er for unge, hvad “Da Vinci Mysteriet” er for voksne. Jeg er ikke den første til at have sammenlignet Steffen Nohr med Dan Brown, men det er i sandhed en sammenligning, som er “Radiosignalet” værdi. Bogen får 4 ud af 5 stjerner.

Evnen af Siri Pettersen

Titel: Evnen (Ravneringene #3)  Forfatter: Siri Pettersen  Antal sider: 464
Forlag: Høst & Søn   Udgivet: 31. marts 2016   Sprog: Dansk

[Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle holdninger er mine egne.]

“Evnen” er sidste bind i fantasy-trilogien Ravneringene fra den norske forfatter Siri Pettersen. Den magiske fortælling, som både indeholder magt, fordom og kærlighed, bliver på magisk vis afsluttet i denne hæsblæsende fortælling, som “Evnen” netop er.
Hirka har allerede vandret i to verdener. I den afsluttende bog i trilogien befinder hun sig Dreyris verden, de ligfødtes verden, som er kold og barsk, og hvor svaghed absolut ikke må vises. Hirka bliver en del af den familie, som hun er født ind i og må lære hvordan dreyris skikke og normer er. Alt i mens går det langsomt op for hende, at sulten efter Evnen er så stærk hos de ligfødte, at en krig næsten er utænkelig.
Jeg tog mig god tid til at læse den sidste del af trilogien om Hirka og Rime. De andre to bøger var jeg fløjet igennem, og jeg vidste, at der var en overhængende fare for, at jeg ville gøre det samme med Siri Pettersens tredje bog i serien. Sandt at sige nød jeg hver eneste kapitel, og jeg blev ved med at blive overrasket over, hvor fantastisk og gennemtænkt trilogien er.
>> … Ikke alt, hvad der repareres, bliver smukkere. Af og til bliver det bare ødelagt. <<
Verdensopbygningen var det, som i første omgang slog benene væk under mig. Så kom de mange plottvist og jeg måtte sande, at der var flere sandheder, som manglede at komme frem og som drejede historien i en uventet retning i denne tredje bog.
Jeg føler, at jeg er blevet en del af Hirkas verden. Siri Pettersen skriver på en hel unik måde, som giver både “Evnen” og de to forrige bøger deres helt særlige kendetegn. Det føltes rart at være tilbage og vende sider, der rummede ekkoer fra de tidligere bøger, spundet gennem det smukke sprog.
>> Vi falder snart, sagde hun … Vi faldt for længe side, Hirka. <<
Hirka gennemgår stor forandring i “Evnen”. En forandring, som ændrer hende så drastisk, at hun ikke ville kunne genkende sig selv. Jeg forstår godt, at for at binde fin sløjfe på fortællingen skulle der forandring til. Dog skete dette så drastisk, omkring lidt over halvvejs i bogen, hvor hun pludselig ikke er til at kende mere. Jeg blev ærgerlig talt en smule skuffet. Specielt fordi hun i den første bog, hele tiden talte om at redde folk, om at bruge urternes kraft.
Generelt synes jeg, at Hirka blev blæst en smule for meget op. Hun blev en karakter, som i stedet for at være den, hun var i den første bog, blev en slags frontfigur for verdenerne. Jeg tog mig i at savne den lille, nysgerrige Hirka, som vi mødte i “Odinsbarn”.
Et af bogens temaer er kærlighed, måske umulig kærlighed. Gennem Rimes kapitler oplever vi, hvordan han håndterer situationen i Ymslanda og mærker desuden den længsel, som Hirka også føler trods alt. I starten af trilogien syntes jeg, at det var en smule for bittersødt, men efterhånden er jeg kommer til at holde af de to.
Første del af bogen føltes som at trippe på strømpesokker, fordi man vidste, at der var noget stort under opsejling. Fordelingen af “spænding” var ikke fordelt lige, ikke at det skal det, men sidste del af bogen var meget tungere belagt med dette.
“Ravneringene” har virkelig været en kæmpe fornøjelse at læse. Trilogien har været fantastisk. Plottet er nervepirrende og de mange plottvist og ufortalte sandheder, gør bogen til noget unikt. Bogen får 4 ud af 5 stjerner.

Provinspis af Ditte Wiese

Titel: Provinspis   Forfatter: Ditte Wiese  Antal sider: 229
Forlag: Carlsen   Udgivet: 31. marts 2017   Sprog: Dansk

[Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle holdninger er mine egne.]

“Provinspis” er Ditte Weises første bog. Det er en ungdomsroman, som bestemt ikke skuffer! Bogen sætter fokus på teenagelivet og de problemer, som Ida har.
Ida bor i provinsen. Der sker intet. Hun keder sig og vil egentlig helst bare væk så hurtigt som muligt. Hun skal bare lige have sin studentereksamen, og så er hun smuttet! Ida må både kæmpe mod familien, der er i konstant splid, vennerne, der måske ikke rigtig er det man kalder “venner” og sig selv.
“Provinspis” ikke bare overraskede mig, den efterlod mig komplet mundlam. Ditte Weise skriver så utrolig godt, at jeg kunne have svoret på, at både karakterer og plot var den ægte vare, fra virkeligheden. Og det er nok det, som netop fangede mig: Bogen er utrolig nem at relatere til.
Man får både medlidenhed med hovedpersonen Ida, der er fanget i en sort cirkel, men jeg må også indrømme, at jeg bare havde løst til at råbe af hende: “Kom så videre!” Det siger lidt om, hvor tæt man kommer på karaktererne og historien.
Bogen er utrolig ærlig, og det er næsten som om, jeg kunne føle Idas frustration og følelser på egen krop. Af og til blev bogen lige på kanten til at være for seksuel for min smag. Men jeg må indrømme, at det spillede godt sammen med karakterne og plottet generelt. Derfor vil jeg anbefale bogen til personer fra 15 år og opefter.
Ditte Weise har skrevet utrolig flot roman med et sprog, som fanger lige den snært af humor og ironi, som en ung karakter som Ida udstråler. Jeg glæder mig utrolig meget til at se, hvad Ditte Weise finder på næste gang! 4 ud af 5 stjerner!

The Rithmatist af Brandon Sanderson

Titel: The Rithmatist (Rithmatist #1)   Forfatter: Brandon Sanderson  Antal sider: 353
Forlag: Toor Books   Udgivet: 14. maj 2013   Sprog: Engelsk

“The Rithmatist” er første bind i fantasy-serien af samme navn. Brandon Sanderson, som er kendt for sine fantastske magiske systemer og verdensopbygning har endnu engang stablet en verden af eventyr og magi på benene.
Joel er ikke nogen rithmatist, men det afholder ham ikke fra, at ville vide alt hvad der er at vide, om denne mystiske egenskab som nogle få udvalgte har. At være rithmatist betyder, at man kan puste liv i kridttegninger, som bliver kaldt “Chalklings”. Ved hjælp af defensive cirkler og figurer tegnet med kridt er rithmatisterne det eneste værn mod de vilde Chalklings. Rithmatist-elever fra Joels skole begynder at forsvinde, og Joel står midt i problemerne, hvor hans viden om rithmatics kan måske redde hans liv.
Det er nemt at lade sig opsluge af Brandon Sandersons univers, når man først er kommet i gang med hans bøger. Dette var ingen undtagelse! Bogen er illusteret med kunstfærdige kridt-tegninger, som forklarer og illustrerer de basale linjer og cirkler i rithmatics. Jeg blev hurtigt lige så opslugt af denne magi, som vores hovedperson, Joel, er.
Bogen er klassisk opbygget med interessante karakterer, som har masser af potentiale, og som jeg glæder mig til at følge i de kommende bøger, hvor jeg håber på en endnu større udvikling hos dem. Selve plottet var rimelig basalt, og desværre blev jeg ikke lige så fanget af det, som jeg jeg for eksempel gjorde med Sandersons Mistborn-serie. Muligvis kan dette have noget at gøre med målgruppen, da jeg synes, at denne bog ville være perfekt for 12-15-årige, som elsker fantasy.
De mange beskrivelser af universet var heller ikke lige så overvældende, som jeg tidligere har set det i Sandersons værker. Sproget var fangende og interessant, men ikke noget ekstra-ordinært.
“The Rithmatist” var en god læseoplevelse, med et magisk system, som jeg aldrig ført har set det. Jeg havde på forhånd høje forventninger til denne nye serie af Brandon Sanderson, men jeg må indrømme, at jeg blev en smule skuffet. Dette har dog kun noget at gøre med, at jeg var blæst bagover af Mistborn-seriens kompleksitet. Alt i alt var bogen altså en fornøjelse at læse, og jeg vil især anbefale den til yngre læsere. 3 ud af 5 stjerner!