The Catcher in the Rye af J. D. Salinger

Titel: The Catcher in the Rye   Forfatter: J. D. Salinger   Antal sider: 230
Forlag: Penguin Books   Udgivet: 16. juli 1951   Sprog: Engelsk

“The Catcher in the Rye” af J. D. Salinger må nok være en af historiens bedste ungdomsromaner. Bogen, der er tilbage fra de tidlige 50’er er uden tvivl min yndlingsbog, så jeg kan ikke vente med, at komme i gang med at fortælle om den!
Holden Caulfield er netop blevet smidt ud af sin skole, Pencey Prep. Han fortæller historien om hvad der skete bag efter, “all the madman stuff”. Holden bliver mere og mere deprimeret i løbet af historiens gang. Han prøver igen og igen at snakke med nogen, men ingen lytter.
Jeg kan ikke lade være med at holde af Holden. Han har uden tvivl ikke haft det nemt, og lige meget hvad han gør, synes alt at gå i mod ham. Holden har den her besættelse med at være uskyldig. På den måde som børn er uskyldige. Han vil allerhelst have, at alt forbliver det samme. Holden holder for eksempel meget af museet, for han ved, at hver gang han kommer derind, er alt som det plejer. Intet forandrer sig. Kun en selv, og det gør ham deprimeret.
Der er så mange facetter af bogen, som man som læser kan hænge sig i. Som I nok kan se, har jeg læst bogen mere end et par gange (burde man passe bedre på sine bøger?), og hver eneste gang synes jeg, at opdage nye ting. For eksempel smadrer Holden en plade, som han har købt til sin søster. Planden var med en barn, som sang børnesange. Da Holden giver pladen til sin søster, vælger hun dog at beholde skårene. Jeg tror dette symboliserer, at Holden ikke længere er et barn, han smadrer pladen med børnsange, men Phoebe, hans søster, vælger at beholde resterne.
Jeg kan jo blive ved og hvad med, at vi ser på titlen? Catcher in the Rye. Holden vil gerne være denne “catcher”. Han forestiller sig, at han fanger børnene, som leger nær en klippe, når de løber mod den. På den måde undgår de at falde ned i mørket. Mon ikke dette mørke er voksenlivet? Og mon ikke Holden vil prøve at bibeholde deres uskyldighed?
Hver eneste gang Holden føler sig sårbar, tager han den her røde hunting hat på. Han bruger den som et skjold. Da han for eksempel skriver en stil om sin brors basketball hanske, med de mange digte, altså et øjeblik hvor han virkelig er sårbar, tager han hatten på.
Kort og godt, så må man sige, at der er så mange ting ved denne her bog, at man kunne blive ved med at snakke og snakke. Jeg håber virkelig at I vil læse den, hvis ikke I allerede har det. Som I nok kan gætte, så vil jeg anbefale denne bog til alle og enhver. Bare læs den, Ikke? 5 ud af 5 stjerner.

Skriv et svar