Illuminae af Amie Kaufman & Jay Kristoff

Titel: Illuminae (The Illuminae Files #1)   Forfatter: Amie Kaufman og Jay Kristoff
Antal sider: 599   Forlag: Rock the boat   Udgivet: 20. oktober 2015   Sprog: Engelsk

Det her er ikke bare en bog. Det er et stykke kunst, en fantastisk historie udformet på en sådan måde, som jeg aldrig har set det før. Bogen er helt klart noget for sig selv, og bør helt klart stå på din læseliste! En science fiction roman uden lige.
Vi befinder os i 2575 og midt i et angreb på en lille planet hvor Kady og Ezra bor. De må flygte og bliver skilt ad på hver deres redningsskib. Vi følger nu deres historie, om hvordan de må flygte gennem rummet. Kady prøver komme til bunds i det hele og begynder at hacke sig ind i de interne filer. Snart går det op for hende, at de befinder sig i endnu større fare, end hidtidigt antaget.
“Illuminae” af A.K. og J.k. er virkelig noget for sig selv. Historien er fortalt ud for overvågningskameraers synsvinkel, chatbeskeder mellem Ezra og Kady, officielle mails og Kady dagbog samt masser af illustrationen og skitser af fx redningskibene. Vi befinder os også i supercomputeren med aritificiel intelligence AIDANs indre og hører hvordan han desperat prøver at redde dem alle på trods af de sindsyge momenter, som han synes at have.
Til at starte med var bogen en smule forvirrende. Man skal hænge godt fat i handlingen, og de forskellige fortællesynsvinkler som bogen skifter mellem. Der er en del politik man skal forstå for at finde hoved og hale i det hele. Men efter lidt tid, kom jeg hurtigt ind i bogen og begyndte at mærke spændingen, som bliver bygget op. Bogen er utrolig hurtig at komme igennem og især til slut, nærmest river man i siderne, for at komme videre i historien.
Hele kærlighedshistorien mellem Ezra og Kady var jeg dog ikke så stor fan af. Måske er det fordi man kun får den fortalt om chatbeskeder eller som klip fra den afhøringssamtale, som begge gennemgår da de ankommer på redningsskibene. Det føltes en smule opstyltet og tvunget.
Alt i alt er bogen noget helt for sig selv, en banebrydende måde at fortælle en historie på, og det bedste af det hele er, at det bliver en triologi! Jeg vil anbefale bogen til læsere, der elsker historiedrevne romaner med masser af aktion, drama og politik. 4 ud af 5 stjerner!

Skriv et svar