Harry Potter and the Cursed Child

Titel: Harry Potter and the Cursed Child   Forfatter: J.K. Rowling, John Tiffany & Jack Thorne
Antal sider: 343   Forlag: Little, brown  Udgivet: 31. juli 2016   Sprog: Engelsk

Jeg tror vi alle har ventet utålmodigt på at denne bog endelig blev udgivet. Manuskriptet til det nye teater i London. Vi er tilbage i Harry Potter universet! En magisk rejse tilbage i minderne fra min barndom, for jeg voksede, som tusinde andre, op med Harry Potter.
Harry Potter and the Cursed Child er manuskriptet bag teaterstykket. Vores hovedperson er Harrys søn, Albus, som så langt fra lever op til rygte, som Potter famiien har fået. Albus er the Cursed Child, og vi følger hvordan han bliver venner med Scorpius Malfoy opsøger sit livs eventyr, som på trods af, at han havde gode hensigter, henlægger den magiske verden i mørke, endnu engang.
Jeg må sige, at de første par sider var ekstatiske. Efter så mange år havde jeg endelig mulighed for at vende tilbage til J.k. Rowlings univers, nu med en ny historie. Jeg havde lovet mig selv, at jeg ville læse bogen stille og roligt, for at nyde universet og karakterne i så lang tid som mulig, uden at kende plottet fuldt ud. Men jeg kom selvfølgelig til at bryde dette løfte og endte med at sluge bogen på en aften.
Man kommer hurtig på bølgelængde med Albus og kommer til at se tingene fra hans synsvinkel. Forfatterne bag har virkelig gjort et godt stykke arbejde, med at puste liv i karaktererne. Jeg kom til at grine højt utallige gange af Ron, som virkelig har en humor, alle kan være med på. Han trækker gerne det ironiske kort i anspændte og vigtige situationer. Dog har Ron aldrig forekommet mig at være denne “Fred&George” type, og det føltes mere som om, at Ron blev misfremstillet.
Måske var det fordi, at jeg havde virkelig høje forventninger til bogen, men plottet skuffede mig meget. For det første så virkede det meget søgt, og selve det problem, som Albus begiver sig ud for at løse, virkede som om forfatterne bare skulle have fundet på et plot og så hev dette op af hatten. Bogen fortsætter ud af denne tangent og end ikke det fantastiske univers kan lede mine tanker væk fra dette.
Da bogen netop kun er replikker, overordnede beskrivelser af hvad der foregår, så havde jeg forventet at det ikke var særligt beskrivende. Men nej. Jeg kunne føle intensiteten fra de skuespillere, som ville fremsige deres replikker. Jeg kunne mærke vinden fra Hogwartsekspressen, idet den drønede forbi mig og jeg kunne se lysglimtene fra besværgelserne og forbandelserne som blev kastet. Det var som at overvære et lille teater fremført i mit eget hoved.
Alt i alt synes jeg, at enhver Potterfan bør gribe bogen. Det er som at vende tilbage til en gammel ven og lade sig opsluge i det fantastiske univers. På trods af at plottet var temmelig skuffende, så synes jeg ikke, at det skal holde nogen fra, at læse denne skønne bog, som Harry Potter and the Cursed Child nu engang er. 3 ud af 5 stjerner!

Skriv et svar