Odinsbarn af Siri Pettersen

Titel: Odinsbarn (Ravnringene #1)   Forfatter: Siri Pettersen   Antal sider: 576
Forlag: Høst & Søn   Udgivet: 13. maj 2016  Sprog: Dansk

[Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle holdninger er mine egne.]

“Odinsbarn” af den norske Siri Pettersen er en fantasyroman med udgangspunkt i den nordiske mytologi. Bogen er noget helt for sig selv og er utrolig samtidsrelevant på trods af, at Hirkas univers er så forskelligt fra vores.
Hirka Haleløs, der er hovedpersonen i ‘Odinsbarn’, bor i den lille landsby Elveroa. Her lever hun et stille liv, indtil hendes far afslører, at hun er et Odinsbarn. Et barn fra en anden verden bag stenene. Hirka kan ikke favne og må flygte fra Rådet og Ritalet, som alle 15årige skal gennemgå. Hun er hadet og frygtet, for alle ved, at Odinsbørn spreder råddenskaben.
Bogen er noget helt for sig selv. Jeg har aldrig på samme måde læst en fantasyroman med afsæt i nordisk mytologi. Universet er så gennemført, og man kan ikke lade være med at frygte De blinde, som, ligesom Hirka, kommer fra et andet sted. Detaljerne af universet er præcise, men efterlader stadig plads til læseren, der kan udfylde hullerne selv.
Jeg holdt af Hirka fra første færd af. Hun er sådan en person, man ville ønske bare kunne få lov at leve i fred, men selvfølgelig kan hun ikke det. Hirka er utrolig gennemført og passer godt ind i rollen som heltinden i romanen. Også Rime. Rime An-Elderin, stolearvingen der nægtede at opfylde sangene og historierne om ham selv, kan man kun holde af.
Pettersen har skabt en bog, hvor man som læser føler det som om, at man bliver taget med på en bølge. Først er man i brændingen, hvor man lige skal vænne sig til vandets skvulpen, men snart efter bliver man kastet ud i havet og det spind af hemmeligheder, plottvist og karakterudvikling, som forfatteren har skabt for sin læser.
Jeg blev hurtig grebet af fortællingen, og jeg må sige, at den gik over mine forventninger. Den er hurtigt læst, og jeg kan simpelthen ikke vente til, at anden del af serien udkommer d. 12. oktober. Jeg giver bogen 4,5 stjerner ud af 5 og kan klart anbefale den til alle fantasyelskere. Man behøver nødvendigvis ikke at være en super fantasy-haj, for det må jeg sige, at jeg ikke har været længe. “Odinsbarn” er dog noget for sig selv, og har man en gang stiftet bekendtskab med Ymslanda, så er man fanget der, indtil triologien er ovre.

Skriv et svar