Browse Måned

oktober 2016

Legend af Marie Lu

Titel: Legend (Legend #1)   Forfatter: Marie Lu   Antal sider: 295
Forlag: Penguin books   Udgivet: 29. november 2011   Sprog: Engelsk

“Legend” af Marie Lu er den første i Legend-trilogien om elitesoldaten June og oprøreren Day. Bogen er fast-paced og medrivende. En science fiction roman som få.
Junes bror dør og hun sætter ud efter hans morder, den oprørske Day, som lever og ånder for at sabbortere og gøre livet svært for Republikken. June selv er den yngste agent i republikken og har hele livet været en en del af eliten. Day er født og opvokset i en af de fattige sektorer, men har siden sin 10års fødseldag været på flugt.
For et par år siden var “Legend” den store science fiction-serie, som alle læste. For mig var bogen en velkommen afløsning af Hunger Games. Jeg hoppede så at sige på Legend-vognen i stedet for Divergent-vognen, som jeg aldrig er kommet i gennem. Jeg har netop genlæst den første i serien af samme navn, og jeg må indrømme, at jeg synes bedre om den anden gang.
Jeg nød virkelig det hurtige plot med de tvist, som Marie Lu har indlagt i det. Det var smukt udført. En af de problemer, som jeg havde med bogen første gang jeg læste den, og som jeg virkelig hængte mig i, var den “tilfældige” måde hvorpå Day og June møder hinanden. Det virker for nemt og som om forfatteren hellere ville i gang med fortællingen om de to, end at fokusere på en mere realistisk kant.
Forholdet mellem de to karakterer er også det, jeg har en smule svært ved. Det virker lidt for perfekt og udfylder det, man forventer. Alligevel siger jeg, at jeg har nydt bogen mere anden gang, jeg læste den. Denne gang formåede jeg, så at sige, at fokusere mere på de gode dele – plottets udvikling, miljøet og verdensopbygningen.
Marie Lu har virklelig gjort et godt arbejde med at opbygge en verden, som er realistisk, dystopisk med mange facetter. Om det er fordi jeg er blevet ældre, og kan sætte mere pris på et godt opbygget univers, ved jeg ikke, men det gjorde i hvert fald oplevelse meget bedre.
Alt i alt nød jeg bogen som er en super god science fictionroman med et plot præget af aktion med dystopiske træk. 3,5 stjerner ud af 5.

Et lille liv af Hanya Yanagihara

Titel: Et lille liv   Forfatter: Hanya Yanagihara  Antal sider: 792
Forlag: Politikkens forlag   Udgivet: 18. august 2016  Sprog: Dansk

[Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle holdninger er mine egne.]

“Et lille liv” af Hanya Yanagihara er en gribende, hjertesskærende roman, som fra første side havde mig i sit greb. Yanagihara formår at fortælle en historie, som går lige til til hjertet, og som man må elske, råbe og skrige af og følge i både lykkelige som sorgfulde stunder.
De fire venner fra studietiden flytter alle til New York i håbet op at kunne opfylde deres drømme med hinandens venskab som den faste støtte, den altid har været. Romanens hovedperson er den indelukkede, mystiske Jude, som daglig kæmper en kamp mod den fortid, der definerer så meget af sin nutid. En roman over årtier og med karakterer man kommer til at forstå så dybt.
Da jeg gik i gang med den godt 800 sider lange bog, vidste jeg ikke, hvad jeg havde i vente. Men nu, efter at have afsluttet den, må jeg sige, at jeg er blæst bagover. Jeg har været hele det følelsesmæssige spektrum igennem; jeg har været vred, irriteret, håbefuld og så opstemt glad, at det har påvirket mig timer efter.
Jeg tror aldrig, at jeg har læst en bog, hvor jeg har lært karakterne så godt at kende. Dette kommer sig også af, at Yanagihara har skabt så komplekse karakterer, som jeg igen og igen håbede bare ville, ja, få det lidt godt, ville leve lykkeligt (til deres dages ende?).
På trods af at bogen strækker sig over utallige sider og mange, mange år, blev jeg aldrig lullet ind i den form for træthed af historien, som en så lang bog kan få en til at føle. Tværtimod. For hver side gik det hurtigere og hurtigere med at komme videre i historien. Ved de lykkelige sider dvælede jeg, håbede jeg på, at det ville fortsætte sådan. For selvom det lyder som om, det kun ville blive en kedelig fornøjelse, så kunne jeg sagtens læse en lige så lang fortælling kun med gode minder, gode fortællinger om samme karakterer.
Dette viser hvor stærk en fortælling, som forfatteren har skabt. Sproget, karaktererne og plottet føles som en smuk, uendelig dans, som jeg har lyst til at betragte, lytte og omgive mig med for altid.
Jeg var dybt bevæget efter at have læst “Et lille liv”. Det er en fortælling så hjerteskærende og menneskenær, at den gør ondt indeni. Den skildrer smukke øjeblikke og forfærdelige øjeblikke med lige stor intensitet. Bogen vil jeg anbefale til alle, som har lyst til at få sig sin livs bogoplevelse. 5 ud af 5 stjerner.