Browse Måned

november 2016

Beautiful Broken Things af Sara Barnard

Titel: Beautiful Broken Things   Forfatter: Sara Barnard  Antal sider: 322
Forlag: Macmillian   Udgivet: 11. februar 2016   Sprog: Engelsk

“Beautiful Broken Things” af Sara Barnard er en smuk YA historie om venskabet mellem de tre piger: Caddie, Rosie og Suzanne. Sproget er smukt og temaerne utrolig samtidsrelevante.
Rosie og Caddy har altid været bedste venner. Men en dag starter Suzanne i Rosies klasse, og snart må Caddy acceptere at den duo Rosie og hende var før, nu er blevet udvidet til en trio. Suzanne er så meget anderledes end Caddy, som begynder at ønske, at hun kunne være mere som Rosie og Suzanne: vilde, interessante og selvsikre.
Jeg havde hørt meget godt om Sara Barnards bog, og jeg havde derfor også glædet mig til at læse den. Sproget var gennemt hele bogen sprudlende og fyldt med skarpe iagttagelser om livet. Det var specielt sproget, der holdt bogens liv i gang.
“It occurred to me that being able to smile so soon after crying was something you learned”
Suzanne fascinerede mig også. Hun har helt klart haft en hårdt liv med modgang, men formåede, lige meget hvor ødelagt hun virkede, at smile og le. Specielt til sidst i bogen kommer hendes karaktertræk frem i lyset, og sammen med sproget kulminerer det i et par fantastiske scener.
“I’m just saying that sadness isn’t beautiful. And if it looks that way, it’s a lie.”
De sidste 30-40 sider var de mest intense og mest interessante sider af hele bogen. Jeg må indrømme, at jeg måtte tvinge mig selv i gennem de først 250 sider. Jeg havde tre problemer med historien:
1. Alt der kunne gå galt, gik galt. Jeg taler om den mindste ting. Det virkede som om karaktererne hele tiden gik den modsatte vej, når der var noget, der hed “sund fornuft” forude. Det var utrolig frustrerende som læser. Jeg ved, at dette sagtens kan havde været en intention fra forfatterens side, men lidt efter lidt blev det bare mere og mere urealistisk.
2. Karaktererne, specielt Caddy, er fremstillet meget stereotypt. Hun er pigen, der fokuserer på skolen og er stille. Hun vil være vild og tage chancer. Når jeg kan beskrive hovedpersonen, som fortæller historien på omkring to linjer, tyder det på, at hun ikke har særlig mange “lag” at udforske som læser.
3. Plottet og spændingen. Normalt er spænding ikke noget man forbinder med en YA-bog. I hvert fald ikke på samme niveau som en krimi eller actionfyldt roman. Bogen gik meget langsomt fremad, plottet var meget stillestående og speedede kun op den sidste del af bogen, de omtalte 30-40 sider. Alligevel plejer YA-bøger at være fængslende, have en spænding i form af karakterer og udvikling og plot. Dette følte jeg ikke i samme grad.
“… and now, suddenly, there I was, dropped over the waterfall into the sudden calm of a lunge pool. The noise and motion and panic were gone. Everything was still.”
Jeg var gået i gang med “Beautiful Broken Things” med en forventning om, at den ville ligne “All the Bright Places”. Men jeg synes langtfra, den nåede op på samme niveau. Sproget gør måske, men karaktererne og plottet er der ikke på samme måde.
Men misforstå mig ikke. “Beautiful Broken Things” har masser at byde på. Man skal bare være villig til at holde ud til sidst. Her vil den give en meget tilbage. Temaerne er utrolig vigtige for samfundet i dag, og jeg følte, at jeg faktisk lærte noget. Bogen får 2 ud af 5 stjerner.

BogForum 2016

Jeg var så heldig at være på BogForum 2016 i dag, søndag, som altså var den sidste dag for bogmessen. Jeg har aldrig før været til et så stort bogevent, hvilket jeg slet ikke forstår! For mand, det var virkelig fedt! Stemningen var i sandhed i bøgernes og historiernes navn. Det var næsten euforisk.
Jeg gik mellem standene fra de mindste forlag, som har jeg aldrig havde hørt om, til de store forlag med enorme stande og egne scener. Der var konkurrencer, liveshows, interviews og oplæsninger. Med hjemmefra havde jeg pakket mit BogForum program, som jeg havde medbragt fra mit lokale bibliotek. Derefter gik dagen med at gå fra stand til stand og fra scene til scene. Jeg hørte Jan Guillou snakke om 6. bind af sin hundredeårs roman “Ægte Amerikanske Cowboybukser”. Han snakkede blandt andet om, hvordan historie kun kan tolkes i et politisk perspektiv, hvilket var ret interessant.
Der var liveskuespil “Minutmysterier”, hvor jeg var med til at finde morderen på de gåder, som skuespillerne fremførte ud fra et manuskript, hvor de hver havde en rolle. Jeg slog et smut forbi hal B, som dog var rettet mere mod det yngre puplikum. Her gik jeg langs Diagonalstræde for at finde forlaget Carlsens stand, hvor jeg (endelig!) erhvervede mig et eksemplar af Malene Sølvstens “Ravnens Hvisken”, som jeg glæder mig til at læse!
Dagen blev rundet af med interview af Jussi Adler Olsen. Her blev der snakket om den nyeste i serien om Afdeling Q “Selfies”, og om hvordan Jussi Adler bedst skriver. Her kan jeg afsløre, at det er blandt mennesker med hovedtelefoner på!
Jeg glæder mig allerede til næste år, hvor jeg helt sikkert skal med til BogForum igen! Og mon ikke det blive alle tre dage? For man skal godt nok have fart på, hvis man skal opleve det hele en på en dag!

Exilium – De fejlfødt af Linette Harpsøe

Titel: De fejlfødte (Exilium #1)   Forfatter: Linette Harpsøe  Antal sider: 325
Forlag: Forlaget DreamLitt   Udgivet: 26. september 2016  Sprog: Dansk

[Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle holdninger er mine egne.]

“De fejlfødte” af Linette Harpsøe er en dystopisk science fiction, der foregår i Danmark. Bogen er medrivende og underholdende fra første til sidste side. Den er super hurtig at komme i gennem, og jeg følte mig trukket med ind i hovedpersonen, Frys kamp for overlevelse.
Fry er 17 år og har i halvandet år været fanget i sit eget hjem i isolation sammen med sin familie. Der er hverken mad, strøm eller nogen ordentlig form for værn mod det der truer dem: de mørke, metalisk-klikkende væsner i natten, der har udryttet flere familier i den lille by. Fry bliver blandet ind i et politisk spil, hvor reglerne langt fra er som dem, vi kender i dag.
Bogen starter ud med at Fry fortæller sin historie fra det sidste halvandet år: hvordan familien blev isoleret fra resten af verden og hvordan væsnerne luer ude i mørket. Dette gør hun ved hjælp af en diktafon, som læseren, altså os, lytter til. Denne del af bogen var meget anderledes, end noget jeg havde prøvet at læse før, med undtagelse lige af “Illuminae” som benytter nogenlunde samme metode. Det var anderledes og fungerede super godt til at afspejle Frys frygt og hendes tanker.
Jeg er virkelig imponeret over Linette Harpsøes fantastiske skrivestil. Hun er rigtig god til at opbygge en stemning og holde sig til sine karakterer. Frys temperament og hendes beslutninger, som ofte var drevet af følelser fremfor logik virker så virkelighedsnært.
På trods af, at stemningen var sat blev jeg aldrig rigtig bange for de monstre, som virkede til at kunne overfalde karakterne hvornår det skulle være. Deres tilstedeværelse var ikke så stor i bogen, som jeg havde forventet. Men jeg kan forestille mig, at de vil spille en endnu større rolle i anden og tredje del af serien.
Der var mange små plottvist, som drev historien i en anden retning, end jeg havde forventet. Selve plottet var skønt udtænkt, men bar også præg fra det overnaturlige, som blev en tand for meget, efter min smag. En smule for meget fantasy over en ellers rigtig god science fiction roman.
Alt i alt er jeg rigtig imponeret over “De fejlfødte” og glæder mig til at læse Linette Harpsøes anden del af serien “Exilium”. Bogen er perfekt til unge i de tidlige teenageår og opefter. Jeg giver den 3,5 ud af 5 stjerner.