Beautiful Broken Things af Sara Barnard

Titel: Beautiful Broken Things   Forfatter: Sara Barnard  Antal sider: 322
Forlag: Macmillian   Udgivet: 11. februar 2016   Sprog: Engelsk

“Beautiful Broken Things” af Sara Barnard er en smuk YA historie om venskabet mellem de tre piger: Caddie, Rosie og Suzanne. Sproget er smukt og temaerne utrolig samtidsrelevante.
Rosie og Caddy har altid været bedste venner. Men en dag starter Suzanne i Rosies klasse, og snart må Caddy acceptere at den duo Rosie og hende var før, nu er blevet udvidet til en trio. Suzanne er så meget anderledes end Caddy, som begynder at ønske, at hun kunne være mere som Rosie og Suzanne: vilde, interessante og selvsikre.
Jeg havde hørt meget godt om Sara Barnards bog, og jeg havde derfor også glædet mig til at læse den. Sproget var gennemt hele bogen sprudlende og fyldt med skarpe iagttagelser om livet. Det var specielt sproget, der holdt bogens liv i gang.
“It occurred to me that being able to smile so soon after crying was something you learned”
Suzanne fascinerede mig også. Hun har helt klart haft en hårdt liv med modgang, men formåede, lige meget hvor ødelagt hun virkede, at smile og le. Specielt til sidst i bogen kommer hendes karaktertræk frem i lyset, og sammen med sproget kulminerer det i et par fantastiske scener.
“I’m just saying that sadness isn’t beautiful. And if it looks that way, it’s a lie.”
De sidste 30-40 sider var de mest intense og mest interessante sider af hele bogen. Jeg må indrømme, at jeg måtte tvinge mig selv i gennem de først 250 sider. Jeg havde tre problemer med historien:
1. Alt der kunne gå galt, gik galt. Jeg taler om den mindste ting. Det virkede som om karaktererne hele tiden gik den modsatte vej, når der var noget, der hed “sund fornuft” forude. Det var utrolig frustrerende som læser. Jeg ved, at dette sagtens kan havde været en intention fra forfatterens side, men lidt efter lidt blev det bare mere og mere urealistisk.
2. Karaktererne, specielt Caddy, er fremstillet meget stereotypt. Hun er pigen, der fokuserer på skolen og er stille. Hun vil være vild og tage chancer. Når jeg kan beskrive hovedpersonen, som fortæller historien på omkring to linjer, tyder det på, at hun ikke har særlig mange “lag” at udforske som læser.
3. Plottet og spændingen. Normalt er spænding ikke noget man forbinder med en YA-bog. I hvert fald ikke på samme niveau som en krimi eller actionfyldt roman. Bogen gik meget langsomt fremad, plottet var meget stillestående og speedede kun op den sidste del af bogen, de omtalte 30-40 sider. Alligevel plejer YA-bøger at være fængslende, have en spænding i form af karakterer og udvikling og plot. Dette følte jeg ikke i samme grad.
“… and now, suddenly, there I was, dropped over the waterfall into the sudden calm of a lunge pool. The noise and motion and panic were gone. Everything was still.”
Jeg var gået i gang med “Beautiful Broken Things” med en forventning om, at den ville ligne “All the Bright Places”. Men jeg synes langtfra, den nåede op på samme niveau. Sproget gør måske, men karaktererne og plottet er der ikke på samme måde.
Men misforstå mig ikke. “Beautiful Broken Things” har masser at byde på. Man skal bare være villig til at holde ud til sidst. Her vil den give en meget tilbage. Temaerne er utrolig vigtige for samfundet i dag, og jeg følte, at jeg faktisk lærte noget. Bogen får 2 ud af 5 stjerner.

Skriv et svar