Evnen af Siri Pettersen

Titel: Evnen (Ravneringene #3)  Forfatter: Siri Pettersen  Antal sider: 464
Forlag: Høst & Søn   Udgivet: 31. marts 2016   Sprog: Dansk

[Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle holdninger er mine egne.]

“Evnen” er sidste bind i fantasy-trilogien Ravneringene fra den norske forfatter Siri Pettersen. Den magiske fortælling, som både indeholder magt, fordom og kærlighed, bliver på magisk vis afsluttet i denne hæsblæsende fortælling, som “Evnen” netop er.
Hirka har allerede vandret i to verdener. I den afsluttende bog i trilogien befinder hun sig Dreyris verden, de ligfødtes verden, som er kold og barsk, og hvor svaghed absolut ikke må vises. Hirka bliver en del af den familie, som hun er født ind i og må lære hvordan dreyris skikke og normer er. Alt i mens går det langsomt op for hende, at sulten efter Evnen er så stærk hos de ligfødte, at en krig næsten er utænkelig.
Jeg tog mig god tid til at læse den sidste del af trilogien om Hirka og Rime. De andre to bøger var jeg fløjet igennem, og jeg vidste, at der var en overhængende fare for, at jeg ville gøre det samme med Siri Pettersens tredje bog i serien. Sandt at sige nød jeg hver eneste kapitel, og jeg blev ved med at blive overrasket over, hvor fantastisk og gennemtænkt trilogien er.
>> … Ikke alt, hvad der repareres, bliver smukkere. Af og til bliver det bare ødelagt. <<
Verdensopbygningen var det, som i første omgang slog benene væk under mig. Så kom de mange plottvist og jeg måtte sande, at der var flere sandheder, som manglede at komme frem og som drejede historien i en uventet retning i denne tredje bog.
Jeg føler, at jeg er blevet en del af Hirkas verden. Siri Pettersen skriver på en hel unik måde, som giver både “Evnen” og de to forrige bøger deres helt særlige kendetegn. Det føltes rart at være tilbage og vende sider, der rummede ekkoer fra de tidligere bøger, spundet gennem det smukke sprog.
>> Vi falder snart, sagde hun … Vi faldt for længe side, Hirka. <<
Hirka gennemgår stor forandring i “Evnen”. En forandring, som ændrer hende så drastisk, at hun ikke ville kunne genkende sig selv. Jeg forstår godt, at for at binde fin sløjfe på fortællingen skulle der forandring til. Dog skete dette så drastisk, omkring lidt over halvvejs i bogen, hvor hun pludselig ikke er til at kende mere. Jeg blev ærgerlig talt en smule skuffet. Specielt fordi hun i den første bog, hele tiden talte om at redde folk, om at bruge urternes kraft.
Generelt synes jeg, at Hirka blev blæst en smule for meget op. Hun blev en karakter, som i stedet for at være den, hun var i den første bog, blev en slags frontfigur for verdenerne. Jeg tog mig i at savne den lille, nysgerrige Hirka, som vi mødte i “Odinsbarn”.
Et af bogens temaer er kærlighed, måske umulig kærlighed. Gennem Rimes kapitler oplever vi, hvordan han håndterer situationen i Ymslanda og mærker desuden den længsel, som Hirka også føler trods alt. I starten af trilogien syntes jeg, at det var en smule for bittersødt, men efterhånden er jeg kommer til at holde af de to.
Første del af bogen føltes som at trippe på strømpesokker, fordi man vidste, at der var noget stort under opsejling. Fordelingen af “spænding” var ikke fordelt lige, ikke at det skal det, men sidste del af bogen var meget tungere belagt med dette.
“Ravneringene” har virkelig været en kæmpe fornøjelse at læse. Trilogien har været fantastisk. Plottet er nervepirrende og de mange plottvist og ufortalte sandheder, gør bogen til noget unikt. Bogen får 4 ud af 5 stjerner.

Skriv et svar