Tara og Stormøerne af Isa Lemvigh Clausen

Titel: Tara og Stormøerne   Forfatter: Isa Lemvigh Clausen   Antal sider: 236
Forlag: Mellemgaard   Udgivet: 13. maj 2016   Sprog: Dansk

[Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle holdninger er mine egne.]

“Tara og Stormøerne” af Isa Lemvigh Clausen er andet bind af børneserien om den forhenværende slave Tara og hendes eventyr i Halvarden og Ydersletten.

Tara nyder sin frihed ombord på Gaffas pram sammen med Ulv og Ka. Men selvom der stort set er fred i Halvarden, forsvinder Arke alligevel på mystisk vis. Tara må drage ud på et farligt eventyr, som bringer hende til Ydersletten og hele vejen til Stormøerne, hvor hun kommer på sporet af Mistis tvilling, Valmar, som siden sin fødsel har været adskilt fra sin familie.

Endnu engang var jeg imponeret over, hvordan Isa Lemvigh Clausen på en gang skriver en kanon-god børnebog, men samtidig formår at gøre den spændende nok for voksne læsere at blive fanget og draget ind i universet. Specielt karaktererne er jeg utrolig vild med. Tara er stærk, stædig og kan sætte sig ud over sig selv. På mange måder er hun en rollemodel. Desuden er der også karakterer som for eksempel Gaffa, som giver historien dét ekstra. Han har virkelig noget af et ordforråd, og jeg kunne ikke lade være med at smile hver gang, han opfandt sine egne skældsord. Derudover var jeg fascineret af Rokko, som fik flere facetter af sin personlighed afdækket i denne bog.

Med Tara er man altid i godt selskab, og hendes eventyr er ikke blevet mindre spændende af, at hun ikke længere må kæmpe for sin overlevelse på samme måde, som dengang hun var slave hos bratanerne. Selve grunden til eventyret virkede en smule forceret, men da det først var startet, kunne jeg ikke lade være med at nyde det. “Tara og Stormøerne” indeholder spænding og et godt plot. Denne gang var der elementer fra fantasy-universet, som jeg godt kunne lide. Specielt Stormøerne holdt jeg meget af!

Jeg roste også forfatteren for sproget i første del af serien, men jeg kan ikke gentage mig selv nok gange. Det er simpelt men stærkt! Igen bliver målgruppen tager seriøst. Der var dog et par scener, som var mere voldsomme, end vi har oplevet det i “Tara og magtens segl”.

En ting, som jeg også påpegede i min anmeldelse af første bog, er, at problemerne og klimaks løses for nemt. Der er for lidt forklaringer, og Tara kommer lidt for nemt til sine sejre. Alligevel er der tale om en rigtig god bog, både til børn og voksne, med et stærkt persongalleri og nogle intense spændingskurver. 3 ud af 5 stjerner.

Skriv et svar