Browse Måned

oktober 2017

Akkanas Gåde af Boris Hansen

Titel: Akkanas Gåde (Panteon-sagaen #2)   Forfatter: Boris Hansen   Antal sider: 608
Forlag: Tellerup   Udgivet: 16. september   Sprog: Dansk

“Akkanas Gåde” er den anden og nyeste bog i Panteon-sagaen skrevet af Boris Hansen. Der er fuld fart over det fantasy-science fiction univers, som Boris har sat for dagen, og jeg var slet, slet ikke klar på den cliff-hanger. Shit!

Lucas, Theodor og Ron er stadig på jagt efter Cassandra, som er en af efterkommerne til en af guderne i Panteon. Men tiden i mellem verdenerne er anderledes, og da de kort vender tilbage til “den normale verden” må de indse, at Storbyen har opslugt deres to venner; Mehmet og Julia, som nu er langt ældre og lever hver deres liv i den monotome og livsforladte by. I mens er krigerenglen Saida stødt på mørke hemmeligheder, som gemmer sig neden under Empyria. 

Lad mig lige gøre det her klart: I er slet, slet ikke klar på hvor fed en oplevelse, Akkanas Gåde er! Der er skruet op for handlingens gang og verdenerne spindes sammen via Akkanas gåde på en måde, jeg slet ikke havde set komme. Boris har skabt en helt ny genre og blander det bedste fra klassisk high-fantasy med dystopisk science-fiction på en overbevisende og total overraskende måde. Kapitlerne skifter synsvinkel mellem karakterer fra begge verdener, hvilket gør, at der er fart over feltet hele tiden! På ingen måde kom det til at virke forvirrende, som jeg måske havde frygtet lidt. Faktisk var det noget af det, som jeg holdt virkelig meget af ved bogen.

Verdenopbygningen er virkelig gennemført, og Boris har virkelig styr på sin fortælling og leder læseren sikkert gennem historien. Det er med god grund, at Boris er blevet kaldt the plot-master!

Sproget var hurtigt, men tog sig alligevel tid til at sætte stemningen i form af beskrivelser. Der var reference til en tvistet “Veni, vidi, vici”, og selvfølgelig var der fyldt med referencer til andet fantasy-litteratur, og jeg har helt sikkert misset et par stykker, for gennemførte var de.

Jeg var vild med storbyen, og hvor håbløs og gråt det blev beskrevet: “Vi er alle sammen bare små tandhjul i en stor maskine. Ingen interesserer sig for andet end den del af virkeligheden de selv befinder sig i.” og: “Måske er det ikke os der lever i byen, men byen der lever rundt om os.”

Mardelus-Saida siden af plottet udviklede sig også, og jeg glæder mig virkelig til at se, hvad der kommer ud af det. Generelt er der lagt op til en tre’er, som jeg bare ikke kan vente på – der er så mange ting, jeg ønsker svar på! Og så lige den der slutning. Ja … Det var virkelig ikke sødt altså! Nå, men vi må vel alle bide negle til den næste bog kommer. Jeg har dog et par sidste ord: læs den! 5 ud af 5 stjerner.

Origin af Dan Brown

Titel: Origin   Forfatter: Dan Brown   Antal sider: 461
Forlag: Bantam Press   Udgivet: 3.oktober 2017   Sprog: Engelsk

“Origin” af Dan Brown er den netop udkomne og femte bog i serien med symbolforskeren Robert Langdon som hovedperson. Dan Browns bøger har altid taget mig med storm, og jeg var virkelig spændt på at se, hvad han ville udsætte Robert Langdon for denne gang.

Robert Langdon er taget til det moderne Guggenheim Museum, der ligger i Bilbao. Her skal han, sammen med resten af verdenen, overvære den opdagelse som hans gamle elv og nu verdenskendte futurist og programmør Edmond Kirsch, vil afsløre. 

Man genkender straks Dan Browns stemme i “Origin”. Der er masser af kunst- og litteratur referencer blandet med moderne opdagelser og gennembrud inden for forskning og fremtiden. Selve plottet var også genkendeligt; Robert Langdon må flygte fra myndighederne i selskab med en smuk, ung kvinde for at redde resten af verden.

Selvom den noget brugte skabelon ikke er specielt original, kunne jeg alligevel ikke lade være med at blive opslugt af historien. Dan Brown bringer nutiden på spidsen, sætter religion op mod videnskab og diskuterer brugen af artificial intelligence. “Origin” er en bog, som helt klart vil skabe samfundsdebat.

Ud over at være utrolig skælsættende i forhold til de temaer, bogen bringer op, var der foruroligende lidt til selve plottet. Der er ingen overraskende hints eller gåder som i Dan Browns andre bøger (her specielt Da Vinci Mysteriet). Selv den “store afslørring” føltes en smule plat og … ikke revolutionerende.

Jeg var dog godt underholdt hele vejen i gennem, selvom plottet var langt mindre indviklet og mere ligetil end tidligere bøger. Persongalleriet var interessant, og jeg blev positivt overrasket over den dybde, som karakterne havde.

“Origin” er bestemt ikke den bedste af Dan Browns bøger, men den skiller sig ud fra de andre, på trods af det genkendelige set-up for plottet. 3 ud af 5 stjerner.

Ravnenes Hvisken #2 af Malene Sølvsten

Titel: Ravnenes Hvisken #2   Forfatter: Malene Sølvsten   Antal sider: 632
Forlag: Carlsen   Udgivet: 21. juni 2017   Sprog: Dansk

“Ravnenes Hvisken #2” er anden del af Malene Sølvstens planlagte fantasy-trilogi, som tager udgangspunkt i den nordiske mytologi. Denne anden del af serien var jeg virkelig spændt på, da bog 1 tog mig og resten af Danmark med storm.

Anne er taget til Rafnheim for at redde sin søster. Frank, der stadig forsøger at slå hende ihjel på Ragnaras ordre, jagter hende stadig. Synet om sin egen død vender igen og igen tilbage til Anne, og hun må endnu mere end før kæmpe for at redde verdenerne fra Ragnarok. 

Anne var virkelig den karakter, som bandt mig til Ravnenes Hvisken i første omgang. Jeg elskede hvordan Malene Sølvsten i første bind langsomt tog læseren med ind i den nordiske mytologi samtidig med, at hele plottet blev vendt og drejet med aspekter fra krimi-genren.

Da jeg så havde fået fat i Ravnenes hvisken 2, gik jeg straks i gang med at læse. Her blev jeg dog mødt af noget af en start; og jeg ved stadig ikke, hvad jeg helt synes om den. Det virkede, som om starten var skrevet for at fange læserne ind i verden igen og give plottet mere vægt, men jeg oplevede simpelthen det modsatte: karakterens død (som jeg ikke vil nævne her) var unødvendig og føltes klodset, da den ikke havde været en del af tidslinjen i bog 1.

Første del af Ravnenes Hvisken 2 mindede om rigtig mange andre fantasy-historier inspireret fra Ringenes Herre: en verden der skal udforskes samt en masse gåen … Jeg savnede at have hele karakter-galleriet samlet som i bog 1, og samtidig havde jeg svært ved rigtig at føle med de nye karakterer, der blev introduceret.

Det var først i anden halvdel af bogen, hvor plottet rigtig tog fat: dog kun efter at Anne blev fanget i en elverhøj; En del af plottet som føltes meget forceret og rent plot-convenience. Men hvis man ser bort fra dette, så tog historie virkelig fart. Jeg blev grebet af den samme følelse, som jeg havde under hele læsningen af bog 1. Plottet var godt, stemningen fantastisk og spændingen helt i top.

De fleste af karaktererne er virkelig gennemarbejdede – særligt Elias! Hans personlighed er så unik, og har så mangle fejl – et rigtigt menneske, men gemmer også på en dyb melankoli, som man får lov at se i denne bog.

Alt i alt var det en noget splittet læseoplevelse. Men ikke desto mindre glæder jeg mig virkelig til bog 3! 3 ud af 5 stjerner.

The Crown’s Fate af Evelyn Skye

Titel: The Crown’s Fate (The Crown’s Game #2)  Forfatter: Evelyn Skye
Antal sider: 415   Forlag: Balzer + Bray   Udgivet: 16. maj 2017   Sprog: Engelsk

“The Crown’s Fate” af Evelyn Skye er andet og sidste bind af doulogien “The Crown’s Game”. En noget skuffende to’er, som slet ikke havde det potentiale, som et’eren lagde for dagen.

Vika er nu Ruslands Imperial Enchanter og Pasha kronens snart som den nye tsar. Nikolai har formået at hænge fast i livet, men lever nu i en skyggeverden, hvor han hverken er levende eller død. Der er ulmende oprør i Rusland, nu hvor magi og magt kolliderer. 

Okay … så jeg var virkelig skuffet over “The Crown’s Fate”. Efter et’eren var jeg virkelig spændt på at se, hvor Evelyn Skye ville tage historien hen efter the crown’s game var overstået – og her kom den første skuffelse. Dræber man en karakter på den måde, kan man ikke bare sige “hov nej, det var en fejl”. Denne to’er føltes lidt som forfatterens forsøg på at hænge fast i de gamle karakterer og gemme sig i normale problemer fra kendte karakterer. Når det så er sagt, så brød jeg mig heller ikke om plottet. Hele Nikolais vinkel burde bare udelades. Jeg brød mig slet ikke om at se, den måde hvorpå hans ellers virkelig gennemførte karakter blev behandlet i denne to’er.

Udover den første skuffelse, som stadig sidder i mig, så var det dejligt at vende tilbage til den magiske verden i 1800’tallets Rusland. En verden som er meget anderledes end andre fantasy-historier. Nikolai var den karakter, som jeg holdt mest af i et’eren, og det skar mig virkelig i hjertet, da han ofrede sig i første bind. Jeg havde dog forliget mig med det og set frem til et plot, der ville hæve sig over et’erens Hunger Games-vibe, men jeg fik noget meget værre. Karaktererne, som jeg havde rost Evelyn Skye for i anmeldelsen af The Crown’s Fate kunne slet ikke bære de mangler, som plottet havde.

“The Crown’s Fate” er en to’er, som efter min mening ikke burde eksistere. Den er slet ikke på niveau med bog 1 og i udformningen af plottet underminerer den alt der arbejde, der er lagt i et’eren. Kun verdensopbygnngen og spæde glimt af gennemførte karakterer formår at give bogen 2 ud af 5 stjerner.