Ravnenes Hvisken #2 af Malene Sølvsten

Titel: Ravnenes Hvisken #2   Forfatter: Malene Sølvsten   Antal sider: 632
Forlag: Carlsen   Udgivet: 21. juni 2017   Sprog: Dansk

“Ravnenes Hvisken #2” er anden del af Malene Sølvstens planlagte fantasy-trilogi, som tager udgangspunkt i den nordiske mytologi. Denne anden del af serien var jeg virkelig spændt på, da bog 1 tog mig og resten af Danmark med storm.

Anne er taget til Rafnheim for at redde sin søster. Frank, der stadig forsøger at slå hende ihjel på Ragnaras ordre, jagter hende stadig. Synet om sin egen død vender igen og igen tilbage til Anne, og hun må endnu mere end før kæmpe for at redde verdenerne fra Ragnarok. 

Anne var virkelig den karakter, som bandt mig til Ravnenes Hvisken i første omgang. Jeg elskede hvordan Malene Sølvsten i første bind langsomt tog læseren med ind i den nordiske mytologi samtidig med, at hele plottet blev vendt og drejet med aspekter fra krimi-genren.

Da jeg så havde fået fat i Ravnenes hvisken 2, gik jeg straks i gang med at læse. Her blev jeg dog mødt af noget af en start; og jeg ved stadig ikke, hvad jeg helt synes om den. Det virkede, som om starten var skrevet for at fange læserne ind i verden igen og give plottet mere vægt, men jeg oplevede simpelthen det modsatte: karakterens død (som jeg ikke vil nævne her) var unødvendig og føltes klodset, da den ikke havde været en del af tidslinjen i bog 1.

Første del af Ravnenes Hvisken 2 mindede om rigtig mange andre fantasy-historier inspireret fra Ringenes Herre: en verden der skal udforskes samt en masse gåen … Jeg savnede at have hele karakter-galleriet samlet som i bog 1, og samtidig havde jeg svært ved rigtig at føle med de nye karakterer, der blev introduceret.

Det var først i anden halvdel af bogen, hvor plottet rigtig tog fat: dog kun efter at Anne blev fanget i en elverhøj; En del af plottet som føltes meget forceret og rent plot-convenience. Men hvis man ser bort fra dette, så tog historie virkelig fart. Jeg blev grebet af den samme følelse, som jeg havde under hele læsningen af bog 1. Plottet var godt, stemningen fantastisk og spændingen helt i top.

De fleste af karaktererne er virkelig gennemarbejdede – særligt Elias! Hans personlighed er så unik, og har så mangle fejl – et rigtigt menneske, men gemmer også på en dyb melankoli, som man får lov at se i denne bog.

Alt i alt var det en noget splittet læseoplevelse. Men ikke desto mindre glæder jeg mig virkelig til bog 3! 3 ud af 5 stjerner.

Skriv et svar