Akkanas Gåde af Boris Hansen

Titel: Akkanas Gåde (Panteon-sagaen #2)   Forfatter: Boris Hansen   Antal sider: 608
Forlag: Tellerup   Udgivet: 16. september   Sprog: Dansk

“Akkanas Gåde” er den anden og nyeste bog i Panteon-sagaen skrevet af Boris Hansen. Der er fuld fart over det fantasy-science fiction univers, som Boris har sat for dagen, og jeg var slet, slet ikke klar på den cliff-hanger. Shit!

Lucas, Theodor og Ron er stadig på jagt efter Cassandra, som er en af efterkommerne til en af guderne i Panteon. Men tiden i mellem verdenerne er anderledes, og da de kort vender tilbage til “den normale verden” må de indse, at Storbyen har opslugt deres to venner; Mehmet og Julia, som nu er langt ældre og lever hver deres liv i den monotome og livsforladte by. I mens er krigerenglen Saida stødt på mørke hemmeligheder, som gemmer sig neden under Empyria. 

Lad mig lige gøre det her klart: I er slet, slet ikke klar på hvor fed en oplevelse, Akkanas Gåde er! Der er skruet op for handlingens gang og verdenerne spindes sammen via Akkanas gåde på en måde, jeg slet ikke havde set komme. Boris har skabt en helt ny genre og blander det bedste fra klassisk high-fantasy med dystopisk science-fiction på en overbevisende og total overraskende måde. Kapitlerne skifter synsvinkel mellem karakterer fra begge verdener, hvilket gør, at der er fart over feltet hele tiden! På ingen måde kom det til at virke forvirrende, som jeg måske havde frygtet lidt. Faktisk var det noget af det, som jeg holdt virkelig meget af ved bogen.

Verdenopbygningen er virkelig gennemført, og Boris har virkelig styr på sin fortælling og leder læseren sikkert gennem historien. Det er med god grund, at Boris er blevet kaldt the plot-master!

Sproget var hurtigt, men tog sig alligevel tid til at sætte stemningen i form af beskrivelser. Der var reference til en tvistet “Veni, vidi, vici”, og selvfølgelig var der fyldt med referencer til andet fantasy-litteratur, og jeg har helt sikkert misset et par stykker, for gennemførte var de.

Jeg var vild med storbyen, og hvor håbløs og gråt det blev beskrevet: “Vi er alle sammen bare små tandhjul i en stor maskine. Ingen interesserer sig for andet end den del af virkeligheden de selv befinder sig i.” og: “Måske er det ikke os der lever i byen, men byen der lever rundt om os.”

Mardelus-Saida siden af plottet udviklede sig også, og jeg glæder mig virkelig til at se, hvad der kommer ud af det. Generelt er der lagt op til en tre’er, som jeg bare ikke kan vente på – der er så mange ting, jeg ønsker svar på! Og så lige den der slutning. Ja … Det var virkelig ikke sødt altså! Nå, men vi må vel alle bide negle til den næste bog kommer. Jeg har dog et par sidste ord: læs den! 5 ud af 5 stjerner.

Skriv et svar