Browse Måned

januar 2018

The Melancholy Death of Oyster Boy and Other Stories af Tim Burton

Titel: The Melancholy Death of Oyster Boy and Other Stories   Forfatter: Tim Burton   Antal sider: 115
Forlag: Rob Weisbach Books   Udgivet: 22. oktober 1997   Sprog: Engelsk

Tim Burton står bag en lang række succesfulde film, som alle har det til fældes, at de fremstiller absurde, unikke og mærkelige karakterer. Men Burton har også udgivet denne samling af små digte og fortællinger, som er smukt og til tider makabert illustreret. Her møder vi karakterer, som ikke hører til nogen steder, og som søger accept og et sted at føle sig hjemme. Man sidder med et smil på, når man læser digtene, som er overraskende og har den klassiske Burton-stil, som er svær at beskrive.

Digtene italesætter problemer direkte, men ikke uden et glimt i øjet og en komisk bemærkning. Selvom bogen er relativt kort, så vil jeg helt klart anbefale, at man tager det stille og roligt og gerne læser de små historier flere gange. Og så må jeg ikke glemme at nævne illustrationerne, som også fortjener en god portion opmærksomhed, mens man læser.

“The Melancholy Death of Oyster Boy and Other Stories” er fyldt med sort humor, og hvis man er Tim Burton-fan så er den et must! Selvom illustrationerne er tegnet som skulle de være trykt i en børne-billedbog, så er det langt fra tilfældet: de er makabre og mørke og giver ordene en ekstra betydning.

Jeg var virkelig vild med denne bog, som fortjener 5 ud af 5 stjerner!

Jackaby af William Ritter

Titel: Jackaby   Forfatter: William Ritter   Antal sider: 299
Forlag: Algonquin Young Readers   Udgivet: 16. september 2014   Sprog: Engelsk

“Jackaby” af William Ritter er en underholdende, spændende roman som lægger sig op af Sherlock Holmes-bøgerne, dog med en bemærkelsesværdi forskel: Det overnaturlige er ikke … overnaturligt.

Abigail Rook er netop ankommet til New Fiddleham i New England, hvor hun støder ind i den bizare R. F. Jackaby. Abigail virvles ind i Jackabys verden som detektivens assistent, og snart må hun indse, at det overnaturlige er ganske tydelige fakta, som Jackaby kan se. 

Det første der tiltrak mig min opmærksomhed til William Ritters serie om Jackaby, var ganske enkelt sammenligningen mellem bogen og to af mine yndlings serier: Doctor Who og Sherlock.

Jeg elskede Jackaby fra første side af. Han er distræt, provokerende og uskyldig, og hans stemme er ganske klar. Bogen er fuld af humor og scener, der får en til at trække på smilebåndet. Jeg kan ikke understrege nok, hvor fantastisk hele konceptet med bogen var.

Karaktererne og ideen med serien er virkelig gennemført. Det eneste der haltede en anelse var selve plottet. Der var fart på hele vejen i gennem, mens man langsom blev trukket ind i den paranormale verden, men jeg manglede de store aha-oplevelser eller de klassiske Sherlock Holmes-opdagelser, som man ikke ser komme.

Jeg vil helt klart anbefale “Jackaby”, specielt hvis man savner BBCs Sherlock! 4 ud af 5 stjerner.