Jackaby af William Ritter

Titel: Jackaby   Forfatter: William Ritter   Antal sider: 299
Forlag: Algonquin Young Readers   Udgivet: 16. september 2014   Sprog: Engelsk

“Jackaby” af William Ritter er en underholdende, spændende roman som lægger sig op af Sherlock Holmes-bøgerne, dog med en bemærkelsesværdi forskel: Det overnaturlige er ikke … overnaturligt.

Abigail Rook er netop ankommet til New Fiddleham i New England, hvor hun støder ind i den bizare R. F. Jackaby. Abigail virvles ind i Jackabys verden som detektivens assistent, og snart må hun indse, at det overnaturlige er ganske tydelige fakta, som Jackaby kan se. 

Det første der tiltrak mig min opmærksomhed til William Ritters serie om Jackaby, var ganske enkelt sammenligningen mellem bogen og to af mine yndlings serier: Doctor Who og Sherlock.

Jeg elskede Jackaby fra første side af. Han er distræt, provokerende og uskyldig, og hans stemme er ganske klar. Bogen er fuld af humor og scener, der får en til at trække på smilebåndet. Jeg kan ikke understrege nok, hvor fantastisk hele konceptet med bogen var.

Karaktererne og ideen med serien er virkelig gennemført. Det eneste der haltede en anelse var selve plottet. Der var fart på hele vejen i gennem, mens man langsom blev trukket ind i den paranormale verden, men jeg manglede de store aha-oplevelser eller de klassiske Sherlock Holmes-opdagelser, som man ikke ser komme.

Jeg vil helt klart anbefale “Jackaby”, specielt hvis man savner BBCs Sherlock! 4 ud af 5 stjerner.

Skriv et svar