Gennemse Kategori

Anmeldelse

The Catcher in the Rye af J. D. Salinger

Titel: The Catcher in the Rye   Forfatter: J. D. Salinger   Antal sider: 230
Forlag: Penguin Books   Udgivet: 16. juli 1951   Sprog: Engelsk

“The Catcher in the Rye” af J. D. Salinger må nok være en af historiens bedste ungdomsromaner. Bogen, der er tilbage fra de tidlige 50’er er uden tvivl min yndlingsbog, så jeg kan ikke vente med, at komme i gang med at fortælle om den!
Holden Caulfield er netop blevet smidt ud af sin skole, Pencey Prep. Han fortæller historien om hvad der skete bag efter, “all the madman stuff”. Holden bliver mere og mere deprimeret i løbet af historiens gang. Han prøver igen og igen at snakke med nogen, men ingen lytter.
Jeg kan ikke lade være med at holde af Holden. Han har uden tvivl ikke haft det nemt, og lige meget hvad han gør, synes alt at gå i mod ham. Holden har den her besættelse med at være uskyldig. På den måde som børn er uskyldige. Han vil allerhelst have, at alt forbliver det samme. Holden holder for eksempel meget af museet, for han ved, at hver gang han kommer derind, er alt som det plejer. Intet forandrer sig. Kun en selv, og det gør ham deprimeret.
Der er så mange facetter af bogen, som man som læser kan hænge sig i. Som I nok kan se, har jeg læst bogen mere end et par gange (burde man passe bedre på sine bøger?), og hver eneste gang synes jeg, at opdage nye ting. For eksempel smadrer Holden en plade, som han har købt til sin søster. Planden var med en barn, som sang børnesange. Da Holden giver pladen til sin søster, vælger hun dog at beholde skårene. Jeg tror dette symboliserer, at Holden ikke længere er et barn, han smadrer pladen med børnsange, men Phoebe, hans søster, vælger at beholde resterne.
Jeg kan jo blive ved og hvad med, at vi ser på titlen? Catcher in the Rye. Holden vil gerne være denne “catcher”. Han forestiller sig, at han fanger børnene, som leger nær en klippe, når de løber mod den. På den måde undgår de at falde ned i mørket. Mon ikke dette mørke er voksenlivet? Og mon ikke Holden vil prøve at bibeholde deres uskyldighed?
Hver eneste gang Holden føler sig sårbar, tager han den her røde hunting hat på. Han bruger den som et skjold. Da han for eksempel skriver en stil om sin brors basketball hanske, med de mange digte, altså et øjeblik hvor han virkelig er sårbar, tager han hatten på.
Kort og godt, så må man sige, at der er så mange ting ved denne her bog, at man kunne blive ved med at snakke og snakke. Jeg håber virkelig at I vil læse den, hvis ikke I allerede har det. Som I nok kan gætte, så vil jeg anbefale denne bog til alle og enhver. Bare læs den, Ikke? 5 ud af 5 stjerner.

All the Bright Places af Jennifer Niven

Titel: All the bright places   Forfatter: Jennifer Niven   Antal sider: 378
Forlag: Penguin Books   Udgivet: 6. januar 2015   Sprog: Engelsk

“All the bright places” af Jennifer Niven er en ungdomsroman, som du vil bære nær dit hjerte længe efter, at du er færdig med at læse den. Bogen er smuk og hjertesskærende og bare en, som man bør læse, hvis man elsker YA-genren.
Bogens hovedpersoner er Theodore Finch og Violet Markey. De møder hinanden i toppen af skolens klokketårn, begge på randen til at springe ud. Sammen indleder de et intenst forhold, men i takt med at Violet synes at få det bedre og igen leve livet, få Finch det værre og værre.
Det her er bare en bog, som man skal læse, uden tvivl. Det er længe siden, at jeg har haft en så intens læseoplevelse. Bogen er virkelig medrivende. Det er især karaktererne, som bidrager til den helt i gennem fantastiske læseoplevelse. Man lærer at holde af Finch, på godt og ondt, og det samme gælder for Violet. Jeg ville ønske, at jeg kunne give dem begge et kram og fortælle dem, at alt nok skal blive ok. Men jeg vil ikke lyve for dem.
Finch og Violet tager ud på de her ture rundt omkring i deres lokale område. Her får man som læser indblik i små og perfekte øjeblikke, som Finch og Violet deler med hinanden. Bogen fik mig til at sætte pris på alle de ting, som er omkring mig. Om det så er mennesker eller naturoplevelser.
En anden ting, som jeg elskede ved denne bog, var de små sedler, som synes at dukke op igen og igen i løbet af bogen. Der er sedlerne, som Finch skriver sine tanker på, en ting som Violet gør ham efter. “All the bright places” er en bog, som helt ned til de små detaljer synes at være den perfekte læseoplevelse, også selvom man føler sig godt fortabt og i et dybt, mørkt hul på vegne af bogens karakterer.
Da jeg blev færdig med den, måtte jeg sidde i et stykke tid og sunde mig. Det siger noget om, hvor stærk bogen er. Den kan helt klart anbefales til alle, der holder af ungdomsromaner eller i det hele tager bøger… 5 ud af 5 stjerner!

Extraordinary Means af Robyn Schneider

Titel: Extraordinary Means   Forfatter: Robyn Schneider   Antal sider: 324
Forlag: Simon and Schuster   Udgivet: 25. maj 2015   Sprog: Engelsk

“Extraordinary means” af Robyn Schneider er en ungdomsroman med helt i gennem fantastiske karakterer, som man kun kan holde af. Den kan anbefales til alle YA-elskere, som med garanti vil få sig noget af en læseoplevelse.
Lane og Sadie er vores to hovedpersoner. De har begge antibiotikaresistent tuberculosis, og bor derfor på Latham House, som er en boarding school kun for TB ramte unge. Historien er om Lane, som først lærer at leve, da han ser døden i øjnene. Historien er også om Sadie, som har accepteret sin skæbne. Men endnu mere er det historie om Sadie og Lane, historien om sand kærlighed som måske kan besejre døden.
Det første jeg lagde mærke til ved bogen var Robyn Schneiders måde at fortælle historien om de to tuberculosis ramte unge. Godt nok er Lane og Sadie syge. Men der er mere end det. Schneider får os til at indse, at sygdom ikke bør definere os.
Helt enkelt må jeg tilstå, at det er en smuk historie og på så mange måde unik. Karakterne er nogen man kun kan holde af. Jeg kom rigtig tæt på dem, og jeg lo med dem, græd med dem og levede med dem.
Sproget er klassisk Robyn Schneider-stil. Dybt, fyldt af mening og med dialog, som kan slå en ned fra sædet, hvis ikke man holder godt fast. Se for eksempel dette citat: “He was familiar and unfamiliar, like a song I’d heard a different version of, and whose lyrics I couldn’t quite remember”. Jeg elsker hendes livlige dialoger, som er fyldt med humor og referencer til alverdens tv-serier og bøger.
Som I måske kan høre, så er jeg ret vild med “Extraordinary Means”. Det eneste som jeg var en smule utilfreds med, var den måde som plottet er udformet. Uden at afsløre for meget, så er slutningen forårsaget af et meget pludseligt tvist, som jeg ikke var helt solgt på.
Alt i alt så er “Extraordinary means” af Robyn Schneider bestemt anbefalings værdig. En smuk historie med smuk dialog og smukke karakterer. Jeg giver den 4 ud af 5 stjerner.