Turtles All the Way Down af John Green

Titel: Turtles All the Way Down   Forfatter: John Green   Antal sider: 286
Forlag: Dutton Books   Udgivet: 10. oktober 2017   Sprog: Engelsk

“Turtles All the Way Down” af John Green er en bog, som jeg har ventet rigtig lang tid på at komme til at læse. Og jeg blev bestemt ikke skuffet!

Aza Holmes bliver indblandet i millionæren Russell Picketts forsvinden, da hendes bedste veninde Daisy, beslutter at jagte den store sum penge, der er forbundet med det. Dette kræver at Aza kommer tæt på millionærens søn, Davis, som bor på den anden side af floden. Aza må samtidig kæmpe med sit mentale helbred, som synes at fortsætte nedad i en uendelig spiral. 

“Turtles All the Way Down” er anderledes end John Green andre bøger, ikke kun på grund af det personlige emne men også i form af den tid, der er gået siden Greens sidste bog blev udgivet. “The Fault in Our Stars” var virkelig god, men “Turtles All the Way Down” talte bare til mig på en anden måde. Måske har det noget at gøre med, hvornår man læser John Greens bøger i sit liv; i sammenhæng og med hvilken betydning.

Det var på en måde skræmmende og øjenåbnende at følge Azas rejse i hendes eget hoved. At vise og sætte fokus på mental sundhed og problemer forbundet med dette er svært selv med brug af metaforer til at beskrive smerten – men John Green formåede at gøre dette og tilmed sætte ord på det uden metaforer. Sproget var ærligt og råt og viste sider af mennesker, som normalt er svært at tale om eller sætte sig ind i, hvis man ikke selv har oplevet det.

Selvom bogen ikke først og fremmest var om plottet, så spillede det dog en rolle. Jeg ved stadig ikke helt, hvordan jeg har det med det. På sin vis er det en meget amerikansk historie, men i stedet for at låse mig fast i dette, vælger jeg at se på plottet som en beskrivelse af mennesker og smerte. “Den store afsløring” var ikke videre chokerende, men jeg tror heller ikke, at det var meningen. For det var ikke plottet, som skulle tynge, men en historie om et menneske.

Jeg elskede scenerne mellem Davis og Aza og hvordan, de frembragte mening i kaosset. Men også Daisy havde sin helt egen personlighed: “You pick your endings, and your beginnings. You get topick the frame, you know? Maybe you don’t choose what’s in the picture, but you decide on the frame.”

“Turtles All the Way Down” er den bedste YA-bog jeg har læst i år, og en bog som jeg vil have i tankerne i lang, lang tid. 5 ud af 5 stjerner.

Dark Matter af Blake Crouch

Titel: Dark matter   Forfatter: Blake Crouch   Antal sider: 342
Forlag: Crown Publishers   Udgivet: 26. juli 2016   Sprog: Engelsk

“Dark matter” af Blake Crouch er en science fiction iblandet thriller-roman, som vil vende op og ned på din forestilling om verden.

Jason Dessen har et sikkert og godt liv; han elsker sin kone Daniella og deres eneste søn, Charlie. Af og til tænker han dog på, at han kunne have gjort noget mere. At han kunne have udrettet mere med sin karriere. Jason bliver kidnappet og vågner op med klinisk maskerede mennesker omkring sig, og en tilsyneladende gammel ven, der byder ham “velkommen tilbage.”

Når man først er kommet sig over den første forvirring, og har accepteret at verden er mere kompliceret end som så, så kan man ikke lade være med at blive ført med på den rejse, som Jason gennemlever. Plottet er simpelhen gennemarbejdet og ja, næsten genialt. Man kommer til at sætte spørgsmålstegn ved, hvad virkeligheden egentlig er. Hvad der adskiller en selv fra sig selv i paralleluniverser.

Bogen sætter fokus på, at man er den man er, fordi man har taget de valg i livet, som man har. Selv helt tilfældige handlinger, skaber det menneske man ser i øjnene i spejlet.

“Dark matter” sætter virkelig nogle tanker i gang; eksistensspørgmål og det kan faktisk virke en smule skræmmende. Men så er det jo godt, at det kun er fiktion … ikke? Ikke?

Hele den videnskabelige del var gennemført skrevet, og gjorde historien endnu stærkere. Det tog mig en del tid rigtigt at komme ind i bogen og føle noget for karaktererne, men det er ventetiden værd! 4 ud af 5 stjerner.

Ready Player One af Ernest Cline

Titel: Ready Player One   Forfatter: Ernest Cline   Antal sider: 374
Forlag: Crown Publishers   Udgivet: 16. april 2011   Sprog: Engelsk

“Ready Player One” af Ernest Cline er en af de fedeste, mest originale og nørdede science fiction romaner, jeg nogensinde har læst!

Vi befinder os i år 2044, hvor verden er ramt af en energikrise. Wade Watts lever sit liv i den virtuelle verden gennem spillet OASIS, som er skabt af James Halliday. En altofattende skattejagt sættes i gang, da Halliday dør, og vi følger de mange referencer til 80’er popkultur, computerspil og musik, som OASIS er fyldt med.

“Ready Player One” er simpelthen et must, hvis man er til science fiction. Wow! Bogen er et mekka for alle, der har gennemlevet 80’er (mand, jeg ville gerne have været der). Der er så mange referencer til James Hallidays besættelse af alt, hvad der har med 80’erne at gøre. Wade Watts, bogens hovedperson, ved ALT hvad der er at vide om film, tv-serier, spil og musik fra den tid. Der er sikkert gået en masse referencer hen over hovedet på mig, men jeg har virkelig også lært meget!

80’er elementet er dog ikke det fedeste ved bogen. Det fedeste er den verden, som Cline har skabt. Den er uhyggelig realistisk på en dystipisk måde. OASIS er Wades flugt fra virkeligheden. Han går i skole, har sine venner gennem OASIS og ville egentlig helt droppe “det virkelig liv”, hvis han kunne. Bogen sætter ikke kun fokus på de dystopiske temaer. Både venskab og kærlighed spiller en stor rolle. Specielt Wades forhold til hvad der er virtuelt, og hvad der er realitet sætter nogle tanker i gang.

Derudover er det er vildt spændende plot, som driver historien og karaktererne til udvikling. Efter min mening er “Ready Player One” den nye Enders Game, som også tog mig med storm. 5 ud af 5 stjerner!

Exilium – Glasmuren af Linette Harpsøe

Titel: Glasmuren (Exilium #1)   Forfatter: Linette Harpsøe  Antal sider: 422
Forlag: DreamLitt   Udgivet: 7. september 2017  Sprog: Dansk

[Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle holdninger er mine egne.]

“Glasmuren” af Linette Harpsøe er den anden bog i serien “Exilium”; en dystopisk historie i fremtidens Danmark med sandheder, løgne og kæmpe snegle!

Fry, Johnson og Elin er på flugt fra Kuben. Langsomt men sikkert har de kurs mod Glasbyen. De lider dog forsinkelser på grund af overfald og gensyn med fortiden. Det var heller ikke kun Fry, Johnson og Elin, der formåede at flygte fra Kuben, og det kommer snart for deres øre, at flere allierede også er undsluppet.

Det var utrolig nemt at finde tilbage til Exilium-universet, som jeg har været væk fra et års tid. Og hold da op noget af en start! Linette Harpsøe var i hvert fald ikke langsom med at få sat noget action i gang, og den stil holder hun hele vejen gennem denne anden del af serien. Glasmuren er langt mere mørk og dyster end 1’eren, og virkeligheden som Fry troede den så ud, bliver fordrejet og viser sig at være indpakket i mørke hemmeligheder.

Linette Harpsøe er virkelig vokset som forfatter. Der er langt bedre styr på historien og spændingsniveauet er i top! Jeg synes dog, der var lidt for meget unødvendig smerte, afhuggede lemmer og død – som måske var tiltænkt til at binde læseren tættere til historien og karaktererne. Men ofte, når det går hen og bliver for meget, virker det i stedet modsat. Det var nok også det eneste negative ved hele bogen, for mand, Glasmuren er en virkelig god roman!

Der var utrolig mange plot-twist og sandheder, der kom frem i lyset. Nogle af dem kunne man gætte sig til i løbet af bogen, mens andre simpelthen slog med hårdt og fik mig til at gribe bogen endnu hårdere. Dystopi og fantasy bliver blandet i et brag af en roman! Glasmuren får 4 ud af 5 stjerner.

BogForum 2017

Fredag d. 10. til søndag d. 12. blev det årlige BogForum afholdt. Lige siden sidste år har jeg glædet mig enormt meget til at deltage på messen igen. Desværre havde jeg kun mulighed for at være der om lørdagen, og det betød et stramt program med masser af interviews og bøger og oplæg fra forfattere!

Jeg troppede selvfølgelig op lidt i 10, så jeg kunne være der, da dørene gik op. Og herefter gik det stærkt! Udstyrret med BogForums app fik jeg navigeret mig til Bellascenen, hvor Katja Berger fortalte om “Sjælehenteren”, en bog som jeg helt sikkert skal læse på et tidspunkt!

Herefter havde jeg minus et minut til at komme hen til Tellerups stand, hvor jeg skulle møde Nanna Foss og Boris Hansen, for at modtage min præmie i Mystik&Vand-konkurrencen, som jeg havde vundet. Det blev til et par billeder, de super flotte bogmærker og deres flotte tegning featured en dæmon-havfrue og en ildspydende drage (unik kunst, som Boris siger). Tellerup sponsorerede også en valgfri bog, og jeg valgte Anika Eibes nye “Er du okay Nanna?”. Sammen med Nanna fandt vi Anika, der havde gemt sig på Tellerups stand inde på børneafdelingen af BogForum, og jeg fik bogen signeret.

Herefter stod det på interview af Sissel-Jo Gazan, som netop er udkommet med “Blækhat”, en helt fantastisk bog om svampevidenskab, street-art og det politiske Danmark gennem 70’erne og 80’erne. Jeg har længe været stor fan af Sissel-Jo Gazan, som har studeret biologi og nu bruger det som inspiration til sine bøger. Herefter hørte jeg Peter Lund Madsen fortælle om sin bog om hjernen, der desværre ikke er udkommet endnu. Han skulle have været interviewet af sin bror, men som Peter sagde, så fører hans bror ikke kalender og det havde resulteret i en dobbelt-booking.

Efter en kort spisepause var der tid til at nyde de mange stande. Jeg deltog i et hav af konkurrencer om at vinde bøger og fik en masse ny inspiration til kommende læsning. Jeg stillede mig op til signering af Jan Guillou, som signerede det 7. bind af Det Store Århundrede “1968”. Bagefter stod det igen på lidt omvandring, hvorefter jeg satte mig, i god tid, klar til Adam Silveras interview hos Gyldendal. Jeg var så heldig at få en plads på første række!

Efter at have læst Adam Silveras bøger op til BogForum var jeg vildt spændt på at høre ham snakke om hans nye bog, “They both die at the end”, som lige er kommet ud på dansk: “De dør begge til sidst”. Selvom interviewet var kort, var det meget inspirerende!

Dagen blev afsluttet med Peter Vuust, der fortalte om musik og hjernen og selv spillede et nummer. Herefter kom Rane Willerslev på og fortalte om sin nye bog “Tænk vildt”.

BogForum 2017 var en virkelig god oplevelse, og jeg er ked af, at jeg ikke kunne være der alle dage – men det kan jeg forhåbentlig næste år!

Akkanas Gåde af Boris Hansen

Titel: Akkanas Gåde (Panteon-sagaen #2)   Forfatter: Boris Hansen   Antal sider: 608
Forlag: Tellerup   Udgivet: 16. september   Sprog: Dansk

“Akkanas Gåde” er den anden og nyeste bog i Panteon-sagaen skrevet af Boris Hansen. Der er fuld fart over det fantasy-science fiction univers, som Boris har sat for dagen, og jeg var slet, slet ikke klar på den cliff-hanger. Shit!

Lucas, Theodor og Ron er stadig på jagt efter Cassandra, som er en af efterkommerne til en af guderne i Panteon. Men tiden i mellem verdenerne er anderledes, og da de kort vender tilbage til “den normale verden” må de indse, at Storbyen har opslugt deres to venner; Mehmet og Julia, som nu er langt ældre og lever hver deres liv i den monotome og livsforladte by. I mens er krigerenglen Saida stødt på mørke hemmeligheder, som gemmer sig neden under Empyria. 

Lad mig lige gøre det her klart: I er slet, slet ikke klar på hvor fed en oplevelse, Akkanas Gåde er! Der er skruet op for handlingens gang og verdenerne spindes sammen via Akkanas gåde på en måde, jeg slet ikke havde set komme. Boris har skabt en helt ny genre og blander det bedste fra klassisk high-fantasy med dystopisk science-fiction på en overbevisende og total overraskende måde. Kapitlerne skifter synsvinkel mellem karakterer fra begge verdener, hvilket gør, at der er fart over feltet hele tiden! På ingen måde kom det til at virke forvirrende, som jeg måske havde frygtet lidt. Faktisk var det noget af det, som jeg holdt virkelig meget af ved bogen.

Verdenopbygningen er virkelig gennemført, og Boris har virkelig styr på sin fortælling og leder læseren sikkert gennem historien. Det er med god grund, at Boris er blevet kaldt the plot-master!

Sproget var hurtigt, men tog sig alligevel tid til at sætte stemningen i form af beskrivelser. Der var reference til en tvistet “Veni, vidi, vici”, og selvfølgelig var der fyldt med referencer til andet fantasy-litteratur, og jeg har helt sikkert misset et par stykker, for gennemførte var de.

Jeg var vild med storbyen, og hvor håbløs og gråt det blev beskrevet: “Vi er alle sammen bare små tandhjul i en stor maskine. Ingen interesserer sig for andet end den del af virkeligheden de selv befinder sig i.” og: “Måske er det ikke os der lever i byen, men byen der lever rundt om os.”

Mardelus-Saida siden af plottet udviklede sig også, og jeg glæder mig virkelig til at se, hvad der kommer ud af det. Generelt er der lagt op til en tre’er, som jeg bare ikke kan vente på – der er så mange ting, jeg ønsker svar på! Og så lige den der slutning. Ja … Det var virkelig ikke sødt altså! Nå, men vi må vel alle bide negle til den næste bog kommer. Jeg har dog et par sidste ord: læs den! 5 ud af 5 stjerner.

Origin af Dan Brown

Titel: Origin   Forfatter: Dan Brown   Antal sider: 461
Forlag: Bantam Press   Udgivet: 3.oktober 2017   Sprog: Engelsk

“Origin” af Dan Brown er den netop udkomne og femte bog i serien med symbolforskeren Robert Langdon som hovedperson. Dan Browns bøger har altid taget mig med storm, og jeg var virkelig spændt på at se, hvad han ville udsætte Robert Langdon for denne gang.

Robert Langdon er taget til det moderne Guggenheim Museum, der ligger i Bilbao. Her skal han, sammen med resten af verdenen, overvære den opdagelse som hans gamle elv og nu verdenskendte futurist og programmør Edmond Kirsch, vil afsløre. 

Man genkender straks Dan Browns stemme i “Origin”. Der er masser af kunst- og litteratur referencer blandet med moderne opdagelser og gennembrud inden for forskning og fremtiden. Selve plottet var også genkendeligt; Robert Langdon må flygte fra myndighederne i selskab med en smuk, ung kvinde for at redde resten af verden.

Selvom den noget brugte skabelon ikke er specielt original, kunne jeg alligevel ikke lade være med at blive opslugt af historien. Dan Brown bringer nutiden på spidsen, sætter religion op mod videnskab og diskuterer brugen af artificial intelligence. “Origin” er en bog, som helt klart vil skabe samfundsdebat.

Ud over at være utrolig skælsættende i forhold til de temaer, bogen bringer op, var der foruroligende lidt til selve plottet. Der er ingen overraskende hints eller gåder som i Dan Browns andre bøger (her specielt Da Vinci Mysteriet). Selv den “store afslørring” føltes en smule plat og … ikke revolutionerende.

Jeg var dog godt underholdt hele vejen i gennem, selvom plottet var langt mindre indviklet og mere ligetil end tidligere bøger. Persongalleriet var interessant, og jeg blev positivt overrasket over den dybde, som karakterne havde.

“Origin” er bestemt ikke den bedste af Dan Browns bøger, men den skiller sig ud fra de andre, på trods af det genkendelige set-up for plottet. 3 ud af 5 stjerner.

Ravnenes Hvisken #2 af Malene Sølvsten

Titel: Ravnenes Hvisken #2   Forfatter: Malene Sølvsten   Antal sider: 632
Forlag: Carlsen   Udgivet: 21. juni 2017   Sprog: Dansk

“Ravnenes Hvisken #2” er anden del af Malene Sølvstens planlagte fantasy-trilogi, som tager udgangspunkt i den nordiske mytologi. Denne anden del af serien var jeg virkelig spændt på, da bog 1 tog mig og resten af Danmark med storm.

Anne er taget til Rafnheim for at redde sin søster. Frank, der stadig forsøger at slå hende ihjel på Ragnaras ordre, jagter hende stadig. Synet om sin egen død vender igen og igen tilbage til Anne, og hun må endnu mere end før kæmpe for at redde verdenerne fra Ragnarok. 

Anne var virkelig den karakter, som bandt mig til Ravnenes Hvisken i første omgang. Jeg elskede hvordan Malene Sølvsten i første bind langsomt tog læseren med ind i den nordiske mytologi samtidig med, at hele plottet blev vendt og drejet med aspekter fra krimi-genren.

Da jeg så havde fået fat i Ravnenes hvisken 2, gik jeg straks i gang med at læse. Her blev jeg dog mødt af noget af en start; og jeg ved stadig ikke, hvad jeg helt synes om den. Det virkede, som om starten var skrevet for at fange læserne ind i verden igen og give plottet mere vægt, men jeg oplevede simpelthen det modsatte: karakterens død (som jeg ikke vil nævne her) var unødvendig og føltes klodset, da den ikke havde været en del af tidslinjen i bog 1.

Første del af Ravnenes Hvisken 2 mindede om rigtig mange andre fantasy-historier inspireret fra Ringenes Herre: en verden der skal udforskes samt en masse gåen … Jeg savnede at have hele karakter-galleriet samlet som i bog 1, og samtidig havde jeg svært ved rigtig at føle med de nye karakterer, der blev introduceret.

Det var først i anden halvdel af bogen, hvor plottet rigtig tog fat: dog kun efter at Anne blev fanget i en elverhøj; En del af plottet som føltes meget forceret og rent plot-convenience. Men hvis man ser bort fra dette, så tog historie virkelig fart. Jeg blev grebet af den samme følelse, som jeg havde under hele læsningen af bog 1. Plottet var godt, stemningen fantastisk og spændingen helt i top.

De fleste af karaktererne er virkelig gennemarbejdede – særligt Elias! Hans personlighed er så unik, og har så mangle fejl – et rigtigt menneske, men gemmer også på en dyb melankoli, som man får lov at se i denne bog.

Alt i alt var det en noget splittet læseoplevelse. Men ikke desto mindre glæder jeg mig virkelig til bog 3! 3 ud af 5 stjerner.

The Crown’s Fate af Evelyn Skye

Titel: The Crown’s Fate (The Crown’s Game #2)  Forfatter: Evelyn Skye
Antal sider: 415   Forlag: Balzer + Bray   Udgivet: 16. maj 2017   Sprog: Engelsk

“The Crown’s Fate” af Evelyn Skye er andet og sidste bind af doulogien “The Crown’s Game”. En noget skuffende to’er, som slet ikke havde det potentiale, som et’eren lagde for dagen.

Vika er nu Ruslands Imperial Enchanter og Pasha kronens snart som den nye tsar. Nikolai har formået at hænge fast i livet, men lever nu i en skyggeverden, hvor han hverken er levende eller død. Der er ulmende oprør i Rusland, nu hvor magi og magt kolliderer. 

Okay … så jeg var virkelig skuffet over “The Crown’s Fate”. Efter et’eren var jeg virkelig spændt på at se, hvor Evelyn Skye ville tage historien hen efter the crown’s game var overstået – og her kom den første skuffelse. Dræber man en karakter på den måde, kan man ikke bare sige “hov nej, det var en fejl”. Denne to’er føltes lidt som forfatterens forsøg på at hænge fast i de gamle karakterer og gemme sig i normale problemer fra kendte karakterer. Når det så er sagt, så brød jeg mig heller ikke om plottet. Hele Nikolais vinkel burde bare udelades. Jeg brød mig slet ikke om at se, den måde hvorpå hans ellers virkelig gennemførte karakter blev behandlet i denne to’er.

Udover den første skuffelse, som stadig sidder i mig, så var det dejligt at vende tilbage til den magiske verden i 1800’tallets Rusland. En verden som er meget anderledes end andre fantasy-historier. Nikolai var den karakter, som jeg holdt mest af i et’eren, og det skar mig virkelig i hjertet, da han ofrede sig i første bind. Jeg havde dog forliget mig med det og set frem til et plot, der ville hæve sig over et’erens Hunger Games-vibe, men jeg fik noget meget værre. Karaktererne, som jeg havde rost Evelyn Skye for i anmeldelsen af The Crown’s Fate kunne slet ikke bære de mangler, som plottet havde.

“The Crown’s Fate” er en to’er, som efter min mening ikke burde eksistere. Den er slet ikke på niveau med bog 1 og i udformningen af plottet underminerer den alt der arbejde, der er lagt i et’eren. Kun verdensopbygnngen og spæde glimt af gennemførte karakterer formår at give bogen 2 ud af 5 stjerner.

Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe af Haruki Murakami

Titel: Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe  Forfatter: Haruki Murakami   Antal sider: 173
Forlag: Klim   Udgivet: 22. maj 2009   Sprog: Dansk

“Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe” af Haruki Murakami er en blanding mellem en selvbiografisk roman og en reflektion over Murakamis to store interesser: at skrive og at løbe.

Jeg havde kun læst en smule Murakami inden, jeg gik i gang med “Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe”. Men efter at have færdiggjort den, fik jeg bare endnu mere lyst til at læse noget fra forfatterskabet. Murakami er en fantastisk personlighed og har haft et virkeligt interessant liv. Hans reflektioner om, hvordan hans løb og hans skrivning går hånd i hånd var tankevækkende. I takt med at Murakami lader sit liv udfolde sig for sine læsere, fortæller han om særlige løb, der har gjort ham stærkere, taget ham ned med nakken – men altid, altid for at rejse sig igen.

Man skal dog ikke lade sig skræmme; bogen er meget mere end en journal om Murakamis løbetræning. Den er humoristisk, eftertænktsom og virkelig inspirerende. Det er sådan en bog, som kan læses under et tæppe og med en kop te i hånden. I virkeligheden handler bogen om livet. Om de erfaringer Murakami har gjort sig, og de ting han vil give videre.

Når det så er sagt, så vil den helt sikkert være mere tiltalende til løbere derude. Jeg blev personligt virkelig inspireret. Delvom jeg læste den i en periode, hvor jeg var skadet, så tændte Murakami en gnist af håb inde i mig. Det går over, synes han at fortælle mig.

Er man ikke løber eller interesseret i løb, vil jeg alligevel anbefale bogen – skrivestilen er smuk, og man lærer en ting eller to om livet fra en mand, som har oplevet lidt af hvert. 5 ud af 5 stjerner.