Legend af Marie Lu

Titel: Legend (Legend #1)   Forfatter: Marie Lu   Antal sider: 295
Forlag: Penguin books   Udgivet: 29. november 2011   Sprog: Engelsk

“Legend” af Marie Lu er den første i Legend-trilogien om elitesoldaten June og oprøreren Day. Bogen er fast-paced og medrivende. En science fiction roman som få.
Junes bror dør og hun sætter ud efter hans morder, den oprørske Day, som lever og ånder for at sabbortere og gøre livet svært for Republikken. June selv er den yngste agent i republikken og har hele livet været en en del af eliten. Day er født og opvokset i en af de fattige sektorer, men har siden sin 10års fødseldag været på flugt.
For et par år siden var “Legend” den store science fiction-serie, som alle læste. For mig var bogen en velkommen afløsning af Hunger Games. Jeg hoppede så at sige på Legend-vognen i stedet for Divergent-vognen, som jeg aldrig er kommet i gennem. Jeg har netop genlæst den første i serien af samme navn, og jeg må indrømme, at jeg synes bedre om den anden gang.
Jeg nød virkelig det hurtige plot med de tvist, som Marie Lu har indlagt i det. Det var smukt udført. En af de problemer, som jeg havde med bogen første gang jeg læste den, og som jeg virkelig hængte mig i, var den “tilfældige” måde hvorpå Day og June møder hinanden. Det virker for nemt og som om forfatteren hellere ville i gang med fortællingen om de to, end at fokusere på en mere realistisk kant.
Forholdet mellem de to karakterer er også det, jeg har en smule svært ved. Det virker lidt for perfekt og udfylder det, man forventer. Alligevel siger jeg, at jeg har nydt bogen mere anden gang, jeg læste den. Denne gang formåede jeg, så at sige, at fokusere mere på de gode dele – plottets udvikling, miljøet og verdensopbygningen.
Marie Lu har virklelig gjort et godt arbejde med at opbygge en verden, som er realistisk, dystopisk med mange facetter. Om det er fordi jeg er blevet ældre, og kan sætte mere pris på et godt opbygget univers, ved jeg ikke, men det gjorde i hvert fald oplevelse meget bedre.
Alt i alt nød jeg bogen som er en super god science fictionroman med et plot præget af aktion med dystopiske træk. 3,5 stjerner ud af 5.

Et lille liv af Hanya Yanagihara

Titel: Et lille liv   Forfatter: Hanya Yanagihara  Antal sider: 792
Forlag: Politikkens forlag   Udgivet: 18. august 2016  Sprog: Dansk

[Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle holdninger er mine egne.]

“Et lille liv” af Hanya Yanagihara er en gribende, hjertesskærende roman, som fra første side havde mig i sit greb. Yanagihara formår at fortælle en historie, som går lige til til hjertet, og som man må elske, råbe og skrige af og følge i både lykkelige som sorgfulde stunder.
De fire venner fra studietiden flytter alle til New York i håbet op at kunne opfylde deres drømme med hinandens venskab som den faste støtte, den altid har været. Romanens hovedperson er den indelukkede, mystiske Jude, som daglig kæmper en kamp mod den fortid, der definerer så meget af sin nutid. En roman over årtier og med karakterer man kommer til at forstå så dybt.
Da jeg gik i gang med den godt 800 sider lange bog, vidste jeg ikke, hvad jeg havde i vente. Men nu, efter at have afsluttet den, må jeg sige, at jeg er blæst bagover. Jeg har været hele det følelsesmæssige spektrum igennem; jeg har været vred, irriteret, håbefuld og så opstemt glad, at det har påvirket mig timer efter.
Jeg tror aldrig, at jeg har læst en bog, hvor jeg har lært karakterne så godt at kende. Dette kommer sig også af, at Yanagihara har skabt så komplekse karakterer, som jeg igen og igen håbede bare ville, ja, få det lidt godt, ville leve lykkeligt (til deres dages ende?).
På trods af at bogen strækker sig over utallige sider og mange, mange år, blev jeg aldrig lullet ind i den form for træthed af historien, som en så lang bog kan få en til at føle. Tværtimod. For hver side gik det hurtigere og hurtigere med at komme videre i historien. Ved de lykkelige sider dvælede jeg, håbede jeg på, at det ville fortsætte sådan. For selvom det lyder som om, det kun ville blive en kedelig fornøjelse, så kunne jeg sagtens læse en lige så lang fortælling kun med gode minder, gode fortællinger om samme karakterer.
Dette viser hvor stærk en fortælling, som forfatteren har skabt. Sproget, karaktererne og plottet føles som en smuk, uendelig dans, som jeg har lyst til at betragte, lytte og omgive mig med for altid.
Jeg var dybt bevæget efter at have læst “Et lille liv”. Det er en fortælling så hjerteskærende og menneskenær, at den gør ondt indeni. Den skildrer smukke øjeblikke og forfærdelige øjeblikke med lige stor intensitet. Bogen vil jeg anbefale til alle, som har lyst til at få sig sin livs bogoplevelse. 5 ud af 5 stjerner.

Skyggesider af Christina Bonde

Titel: Skyggesider   Forfatter: Christina Bonde   Antal sider: 279
Forlag: Tellerup   Udgivet: 7. november 2015  Sprog: Dansk

“Skyggesider” af Christina Bonde er en nervepirrende bog, som langsomt krøb ind under huden på mig. Den er utrolig gennemført! Jeg har aldrig læst en bog, der på samme måde har frastødt, fascineret og fastholdt mig.
Tricias tvillingesøster Emily har begået selvmord, og dette hjemsøger stadig Tricia som voksen kvinde. Hendes familie, som er kristne og tæt forbundet med kirken nægter at snakke om den synd, som søsteren begik ved at dræbe sig selv. Tricia begynder at hallucinere og personer, der ellers kun optrådte i hendes drømme, træder nu ud i virkelighedens lys.
Genren, som har været godt debateret, har Bonde beskrevet som dark fantasy med træk fra den psykologiske roman. Normalt ville jeg ikke begive mig ud i denne genre, men da jeg havde hørt så meget om Skyggesider, blev jeg selvfølgelig nødt til det!
Jeg startede ud med at høre bogen som lydbog, men måtte se i øjnene at jeg følte mig godt forvirret. Derfor smuttede jeg på biblioteket for hurtigt at give bogen et læs der – og der gik det op for mig, hvordan bogen var opbygget: nemlig som Tricias hallucinationer beskrevet i kursiv. At høre størstedelen af bogen som lydbog gav historien det ekstra tvist, som jeg føler bogen ligger op til: man får lov til at opleve verden, som Tricia oplever den. Forvirrende og usammenhængende, hvor drømme forveksles med virkelighed.
Sproget og den måde hvorpå Bonde har skabt sine karakterer spiller godt overens. Tricia, der er fanget sit eget mørke, får man hurtigt sympati med. Det var både hårdt og hjerteknusende at følge hendes rejse gennem plottet.
Genren vil stadig ikke være end af dem, som jeg holder alder mest af, hvilket, på trods af Christina Bondes fantastiske sprog og litterære univers, ikke har ændret sig. Derfor giver jeg bogen 4 ud af 5 stjerner. Jeg vil anbefale bogen til alle, som er klar på at læse noget anderledes og helt unikt!

Odinsbarn af Siri Pettersen

Titel: Odinsbarn (Ravnringene #1)   Forfatter: Siri Pettersen   Antal sider: 576
Forlag: Høst & Søn   Udgivet: 13. maj 2016  Sprog: Dansk

[Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget. Alle holdninger er mine egne.]

“Odinsbarn” af den norske Siri Pettersen er en fantasyroman med udgangspunkt i den nordiske mytologi. Bogen er noget helt for sig selv og er utrolig samtidsrelevant på trods af, at Hirkas univers er så forskelligt fra vores.
Hirka Haleløs, der er hovedpersonen i ‘Odinsbarn’, bor i den lille landsby Elveroa. Her lever hun et stille liv, indtil hendes far afslører, at hun er et Odinsbarn. Et barn fra en anden verden bag stenene. Hirka kan ikke favne og må flygte fra Rådet og Ritalet, som alle 15årige skal gennemgå. Hun er hadet og frygtet, for alle ved, at Odinsbørn spreder råddenskaben.
Bogen er noget helt for sig selv. Jeg har aldrig på samme måde læst en fantasyroman med afsæt i nordisk mytologi. Universet er så gennemført, og man kan ikke lade være med at frygte De blinde, som, ligesom Hirka, kommer fra et andet sted. Detaljerne af universet er præcise, men efterlader stadig plads til læseren, der kan udfylde hullerne selv.
Jeg holdt af Hirka fra første færd af. Hun er sådan en person, man ville ønske bare kunne få lov at leve i fred, men selvfølgelig kan hun ikke det. Hirka er utrolig gennemført og passer godt ind i rollen som heltinden i romanen. Også Rime. Rime An-Elderin, stolearvingen der nægtede at opfylde sangene og historierne om ham selv, kan man kun holde af.
Pettersen har skabt en bog, hvor man som læser føler det som om, at man bliver taget med på en bølge. Først er man i brændingen, hvor man lige skal vænne sig til vandets skvulpen, men snart efter bliver man kastet ud i havet og det spind af hemmeligheder, plottvist og karakterudvikling, som forfatteren har skabt for sin læser.
Jeg blev hurtig grebet af fortællingen, og jeg må sige, at den gik over mine forventninger. Den er hurtigt læst, og jeg kan simpelthen ikke vente til, at anden del af serien udkommer d. 12. oktober. Jeg giver bogen 4,5 stjerner ud af 5 og kan klart anbefale den til alle fantasyelskere. Man behøver nødvendigvis ikke at være en super fantasy-haj, for det må jeg sige, at jeg ikke har været længe. “Odinsbarn” er dog noget for sig selv, og har man en gang stiftet bekendtskab med Ymslanda, så er man fanget der, indtil triologien er ovre.

Leoniderne af Nanna Foss

Titel: Leoniderne (Spektrum #1)   Forfatter: Nanna Foss   Antal sider: 539
Forlag: Tellerup   Udgivet: 19. oktober 2014   Sprog: Dansk

“Leoniderne” af Nanna Foss er første del af triologien Spektrum. Det er en ny dansk fantasytriologi, som har det hele. Jeg er ikke i tvivl om, at mange danskere vil sidde med den fedeste følelser, efter at have læst om spektrum-børnene.
Emilie tegner den dreng, der starter i hendes klasse dagen efter. Men det er ikke det mærkeligste. Sammen med Noah, Pi, Linus, Alban og Adriana bliver hun brændemærket af et mystisk kompas. Det er her, tingene begynder at tage fart. For pludselig kan de fem unge meget mere, end hvad virkeligheden plejer at tillade.
På trods af, at bogens målgruppe er yngre end jeg, så følte jeg mig godt underholdt og grebet af historien. “Leoniderne” byder på masser af fantasy, magi og et kompas, hvis mystik holder en fastklæbet til siderne.
Bogen lægger op til et rigtig spændende plot, som, er jeg overbevist om, kun så dagens første spæde lys i “Leoniderne”. Bogen stiller så mange interessante spørgsmål, som man ikke får svar på, og jeg glæder mig til at læse Nanna Foss’ “Geminidierne”, der er anden del af serie og udkom sidste vinter.
Karakterne skal forfatteren virkelig have ros for. De er så forskellige og alle har noget at byde på. Jeg er specielt glad for Noah, der med sin bad-ass attitude gemmer på langt mere, end hvad han lige går og siger. Alban er også en af mine favoritter og hans “evne” er virkelig fed. Jeg kan godt lide den måde, hvorpå kapitlerne skifter fortællersynsvinkel. Jeg fik lov til at opleve de forskellige karakterer tage styringen af historien, og man kommer endnu tættere på dem.
Sproget er også super godt og sætninger som: “Måske behøver dråber ikke altid være tavse for at få stenene til at smuldre.” Dialogen mellem karaktererne afspejler de relationer, de har til hinanden men også hvordan de vil ses af andre. Noah har det med at bruge ord som “fuck”, hvilket underbygger hans karakter, og samtidig gør bogen realistisk.
Jeg er blevet stor fan af Nanna Foss efter at have læst “Leoniderne”. Det er en af de bedste danske fantasy-romaner, jeg har læst i lang tid. Jeg giver bogen 4 ud af 5 stjerner og ser frem til at læse anden del af serien!

Skaknovelle af Stefan Zweig

Titel: Skaknovelle   Forfatter: Stefan Zweig   Antal sider: 78
Forlag: Bechs forlag   Udgivet: 1941  Sprog: Dansk

“Skaknovelle” af Stefan Zweig er en lille og smuk historie om spillet skak. Bogen, eller novellen, kommer man super hurtigt i gennem, og Zweigs talent for at skabe den rette atmosfære og brug af symboler gør bogen til en for sig selv.
Ombord på et skib på vej til Brasilien er vores hovedperson, som har fået nys om at verdensmesteren i skak ligeledes skulle være om bord. Han opsøger ham, og sammen med en flok andre mænd udfordrer de ham igen. De bliver dog reddet fra nederlag af en den mystiske Dr. B, som med sin kolde logik og dystre psykologiske baggrund er noget helt for sig selv.
“Skaknovelle” var på mange måder unik. Først og fremmest har jeg aldrig læst en bog, som på denne måde var centreret om spillet skak. Zweig formåede at beskrive skak som mere end et spil, som noget helt, helt andet. Det er en rejse man kommer ud på, en rejse blandt logik og med den mystiske Dr. B og hans hjertesskærende fortælling om, hvorfor han besidder skak som ingen anden.
Bogen handler også om Tyskland under anden verdenskrig, idet Dr. B blev holdt til fange af nazisterne. Den eneste måde han undgik at gå fra forstanden på var, at spille utallige partier af skak i sit hoved. Og så alligevel. For det står klart at han ikke ligefrem er en stabil person.
Jeg kan godt lide den måde, hvorpå de sort/hvide felter og brikker bliver brugt som symboler på kampen mod nazityskland. Desuden er Dr. B en virkelig interessant person som står i skarpt kontrast til den kolde, intetsigende verdensmester som kun spiller for penge og som, efter hvad rygter siger, skulle være dum som en dør på alle andre punkter en skak. Igen, symbolik.
“Skaknovelle” er utrolig nem at komme igennem og kan let læses i et hug. Jeg vil anbefale den til alle som vil kende mere til ældre litterære “værker” og som vil opleve Zweigs måde at skrive historier og stemninger på. En bog som ikke kun henvender sig til skakspillere. 4 ud af 5 stjerner!

Fangirl af Rainbow Rowell

Titel: Fangirl   Forfatter: Rainbow Rowell   Antal sider: 459
Forlag: Macmillan   Udgivet: 10. september 2013   Sprog: Engelsk

“Fangirl” af Rainbow Rowell er en ungdomsroman med Cath som hovedperson. Det er en bog, hvor man nemt kommer til at holde af karaktererne og følge deres opture og nedture og så er det selvfølgelig en bog om at elske fanfiction.
Cath og Wren er tvillinger og starter på College. De har altid gjort alting sammen, og da deres mor forlod dem og deres far, blev de bare knyttet tættere. Desuden er de begge Simon Snow fans. Men da Cath, vores hovedperson, starter på college glider hun langsomt væk fra sin søster, som er langt mere udadvendt end hende. Hvordan står Cath på egne ben?
“Fangirl” er en bog, som jeg hurtig tog til mit hjerte. Den havde skønne karakterer, som er nemme at identificere sig med. Specielt Cath fik jeg hurtigt sympati med. Rowell har skabt nogle karakterer, som er tæt på virkeligheden og som man har lyst til at tilbringe mange timer med.
Bogen tager fat i en niche i litteraturen, fanfiction, som de sidste år har vokset sig rigtig stor og putter Cath midt i det hele med sin kærlighed til Snow-universet, som er et opdigtet univers med store paralleller til Harry Potter. Jeg har ikke læst en bog, som har haft fanfiction i fokus, så det var både spændende og interessant.
Plottet føltes som en lang udånding der bare fortsatte og fortsatte. Man følger Cath i sin Fiction Writing class og hvordan hun må kæmpe med at holde sig væk fra fanfiction. Vi ser hvordan den første kærlighed begynder at spire og hvordan hun kæmper med at få skrevet Carry on, Simon færdig inden den otttende Simon Snow begynder. Alt dette var utroligt medtagende. Men alligevel synes jeg ikke, at Rowell formår at få afsluttet sine tråde på en ordentlig måde. Det føles som om, at hun glemmer at nævne, at Cath ikke afleverer sit afsluttende projekt, som ellers har fyldt som meget. Det føles som om hun glemmer at nævne om Cath overhoved blev færdig med at skrive Carry on, Simon inden den ottende bog udkom. Emner, som ellers har fyldt meget i historien.
Alt i alt var bogen som at omfarvne en gammel teddy-bjørn; varm, blød og sød. Det er en bog jeg vil anbefale til alle fanfiction-elskere og generelt personer, som elsker at læse om det at skrive og/eller ungdomslivet. På trods af de manglende brikker i plottet er det bestemt værd at begive sig ud i! Rowell har et super dejligt sprog. Jeg giver bogen 4 ud af 5 stjerner!

Harry Potter and the Cursed Child

Titel: Harry Potter and the Cursed Child   Forfatter: J.K. Rowling, John Tiffany & Jack Thorne
Antal sider: 343   Forlag: Little, brown  Udgivet: 31. juli 2016   Sprog: Engelsk

Jeg tror vi alle har ventet utålmodigt på at denne bog endelig blev udgivet. Manuskriptet til det nye teater i London. Vi er tilbage i Harry Potter universet! En magisk rejse tilbage i minderne fra min barndom, for jeg voksede, som tusinde andre, op med Harry Potter.
Harry Potter and the Cursed Child er manuskriptet bag teaterstykket. Vores hovedperson er Harrys søn, Albus, som så langt fra lever op til rygte, som Potter famiien har fået. Albus er the Cursed Child, og vi følger hvordan han bliver venner med Scorpius Malfoy opsøger sit livs eventyr, som på trods af, at han havde gode hensigter, henlægger den magiske verden i mørke, endnu engang.
Jeg må sige, at de første par sider var ekstatiske. Efter så mange år havde jeg endelig mulighed for at vende tilbage til J.k. Rowlings univers, nu med en ny historie. Jeg havde lovet mig selv, at jeg ville læse bogen stille og roligt, for at nyde universet og karakterne i så lang tid som mulig, uden at kende plottet fuldt ud. Men jeg kom selvfølgelig til at bryde dette løfte og endte med at sluge bogen på en aften.
Man kommer hurtig på bølgelængde med Albus og kommer til at se tingene fra hans synsvinkel. Forfatterne bag har virkelig gjort et godt stykke arbejde, med at puste liv i karaktererne. Jeg kom til at grine højt utallige gange af Ron, som virkelig har en humor, alle kan være med på. Han trækker gerne det ironiske kort i anspændte og vigtige situationer. Dog har Ron aldrig forekommet mig at være denne “Fred&George” type, og det føltes mere som om, at Ron blev misfremstillet.
Måske var det fordi, at jeg havde virkelig høje forventninger til bogen, men plottet skuffede mig meget. For det første så virkede det meget søgt, og selve det problem, som Albus begiver sig ud for at løse, virkede som om forfatterne bare skulle have fundet på et plot og så hev dette op af hatten. Bogen fortsætter ud af denne tangent og end ikke det fantastiske univers kan lede mine tanker væk fra dette.
Da bogen netop kun er replikker, overordnede beskrivelser af hvad der foregår, så havde jeg forventet at det ikke var særligt beskrivende. Men nej. Jeg kunne føle intensiteten fra de skuespillere, som ville fremsige deres replikker. Jeg kunne mærke vinden fra Hogwartsekspressen, idet den drønede forbi mig og jeg kunne se lysglimtene fra besværgelserne og forbandelserne som blev kastet. Det var som at overvære et lille teater fremført i mit eget hoved.
Alt i alt synes jeg, at enhver Potterfan bør gribe bogen. Det er som at vende tilbage til en gammel ven og lade sig opsluge i det fantastiske univers. På trods af at plottet var temmelig skuffende, så synes jeg ikke, at det skal holde nogen fra, at læse denne skønne bog, som Harry Potter and the Cursed Child nu engang er. 3 ud af 5 stjerner!

Illuminae af Amie Kaufman & Jay Kristoff

Titel: Illuminae (The Illuminae Files #1)   Forfatter: Amie Kaufman og Jay Kristoff
Antal sider: 599   Forlag: Rock the boat   Udgivet: 20. oktober 2015   Sprog: Engelsk

Det her er ikke bare en bog. Det er et stykke kunst, en fantastisk historie udformet på en sådan måde, som jeg aldrig har set det før. Bogen er helt klart noget for sig selv, og bør helt klart stå på din læseliste! En science fiction roman uden lige.
Vi befinder os i 2575 og midt i et angreb på en lille planet hvor Kady og Ezra bor. De må flygte og bliver skilt ad på hver deres redningsskib. Vi følger nu deres historie, om hvordan de må flygte gennem rummet. Kady prøver komme til bunds i det hele og begynder at hacke sig ind i de interne filer. Snart går det op for hende, at de befinder sig i endnu større fare, end hidtidigt antaget.
“Illuminae” af A.K. og J.k. er virkelig noget for sig selv. Historien er fortalt ud for overvågningskameraers synsvinkel, chatbeskeder mellem Ezra og Kady, officielle mails og Kady dagbog samt masser af illustrationen og skitser af fx redningskibene. Vi befinder os også i supercomputeren med aritificiel intelligence AIDANs indre og hører hvordan han desperat prøver at redde dem alle på trods af de sindsyge momenter, som han synes at have.
Til at starte med var bogen en smule forvirrende. Man skal hænge godt fat i handlingen, og de forskellige fortællesynsvinkler som bogen skifter mellem. Der er en del politik man skal forstå for at finde hoved og hale i det hele. Men efter lidt tid, kom jeg hurtigt ind i bogen og begyndte at mærke spændingen, som bliver bygget op. Bogen er utrolig hurtig at komme igennem og især til slut, nærmest river man i siderne, for at komme videre i historien.
Hele kærlighedshistorien mellem Ezra og Kady var jeg dog ikke så stor fan af. Måske er det fordi man kun får den fortalt om chatbeskeder eller som klip fra den afhøringssamtale, som begge gennemgår da de ankommer på redningsskibene. Det føltes en smule opstyltet og tvunget.
Alt i alt er bogen noget helt for sig selv, en banebrydende måde at fortælle en historie på, og det bedste af det hele er, at det bliver en triologi! Jeg vil anbefale bogen til læsere, der elsker historiedrevne romaner med masser af aktion, drama og politik. 4 ud af 5 stjerner!

More than this af Patrick Ness

Titel: More than this   Forfatter: Patrick Ness   Antal sider: 477
Forlag: Walker Books   Udgivet: 10. september 2013   Sprog: Engelsk

“More than this” af Patrick Ness er en ungdomsroman med science fiction træk, som indeholder så mange dybder og plottwist at man skal holde tunge lige i munden og nemt kan komme til at betvivle den verden, som vi lever i.
Seth drukner. Han dør. Men så vågner han op omgivet af en tom, øde verden. Alene. Er det helvede, han er vågnet op i? Seth indser snart, at der må være mere under overfladen, end man først skulle tro. Hvor er alle henne? Og er han virkelig død?
Jeg vidste at Patrick Ness skulle være en god forfatter, men jeg havde aldrig læst noget af ham før “More than this”. Men hold da op! Jeg hopper med på fanvognen, for det var noget af en læsning!
Det tog mig et stykke tid at komme ind i bogen. Måske fordi Seths forvirring i starten er gennemtrængende og fordi han lige skal finde ud af det hele. Men da jeg rundede de 150 sider tog bogen hurtig fart og plottet stak af til steder, som jeg aldrig havde drømt om. Bogen er virkelig noget for sig selv, og en som fik mig til at tænke over dybere sandheder.
Man får hurtigt medlidenhed med Seth og jo flere glimt fra hans tidligere liv man får under huden, jo mere kan kan sætte sig i hans sko. Karaktererne i bogen er gennemførte og virkelighedsnære.
Det er længe siden, at jeg har læst en bog med så mange lag og fortolkninger. For hvad er virkeligt? Da jeg læste den, kunne jeg ikke lade være med at drage paralleller til filmen “Inception” som indeholder samme “ahh”-momenter. Alt i alt en virkelig god bog som kan læses af alle, som bare nyder en god bog i denne sommertid. 5 ud af 5 stjerner.